Haims ‘Women in Music Pt. III’ er selvsikkert, flabet og deres hidtil bedste album
Jeg har altid været betaget af Haim-søstrenes musikalske og familiære bånd. Tænk at være kollegaer, musikalske legekammerater og så ovenikøbet også dele opvækst, familie og gener?
I lang tid har det været de omstændigheder, der primært har gjort mig betaget af Este, Danielle og Alana Haim, men med ‘Women in Music Pt. III’ bliver søstrenes interne relation det mindst interessante ved gruppen. For det er et album, der med sit musikalske overskud og sofistikerede sangskrivning rykker Haim op i en ny musikalsk liga. Gruppens tredje album, der følger efter debuten ‘Days Are Gone’ (2013) og ‘Something To Tell You’ (2017), er uden tvivl deres stærkteste udspil nogensinde.
Og opskriften er egentlig ganske simpel. For Haim har ikke lavet et revolutionerende album, der skubber til grænserne for, hvad man troede var musikalsk muligt i 2020. ‘Women In Music Pt. III’ er et af de album, der i al sin enkelhed bare lyder vanvittig godt, og med catchy instrumentale hooks og stærke, eftertænksomme sangtekster brænder de 16 poprock-sange sig lige så stille fast i ens bevidsthed.
Hvor Haim måske tidligere har virket en smule søgende omkring deres udtryk og musikalske ståsted, er ‘Women in Music Pt. III’ et ekstremt intuitivt album, hvor alle numre lyder som om, de nærmest har skrevet sig selv.
Deres andet album, ‘Something To Tell You’, eksperimenterede med 80’er-poppede lydflader og komplekse, atypiske trommemønstre – det virkede som om, at ønsket om at lave popmusik, der var edgy og kompliceret, var vigtigere, end at sangene havde noget på hjerte. På den måde har Haim lavet en 180 graders vending med ‘Women in Music Pt. III’, for her er sangskrivningen ubesværet og naturlig, historierne er stærke, og den rockede side af bandet får lov til at fylde mere.
Egentlig stikker sangene i mange musikalske retninger. ‘3 AM’ bringer en anderledes r’n’b-lyd på banen, ‘Summer Girl’ er en slags genfortolkning af Lou Reeds’ ‘Walk On the Wild Side’, ‘Up From a Dream’ byder på tunge trommer og distorted guitar, og ‘Know Alone’ har en mere elektronisk lyd fyldt med skarpe, metalliske teksturer.
Selv om sangene låner fra forskellige genrer, bliver de dog bundet sammen af Haims stoiske ro, teksternes tørre sarkasme og den ømhed, der tydeligvis er mellem de tre familie- og bandmedlemmer. Den sommerdøsige stemning, der slås an med lidt skramlede trommer og et lidt skingert guitarriff på åbningsnummeret ‘Los Angeles’, hænger ligeledes ved på mange af albummets sange.
‘Women in Music Pt. III’ har Haim kaldt deres tredje album som en sarkastisk stikpille til alle dem, der stadig taler om søstrene som værende netop det; kvinder i musikbranchen – i stedet for bare at fokusere på det, de er; musikere. En frustration, man godt kan unde Haim, der på trods af at have eksisteret som band i et lille årti stadig skal bevise deres musikalske evner mere end deres mandlige kolleger.
Når det er sagt, er det tydeligt, at Haim faktisk gerne vil tage den udmattende samtale om kvinders minoritetsposition i den mandsdominerede musikbranche.
På albumcoveret hænger lange falliske pølser ned fra loftet i den deli, hvor Haim vist nok skulle have spillet deres første koncert nogensinde, og på ‘Man From the Magazine’ synger Danielle Haim om de nedværdigende og forklejnende oplevelser, søstrene har haft i kraft af deres køn: »Man from the music shop / I drove too far / for you to hand me that starter guitar«, lyder teksten: »I don’t want to hear / it is what it is / it was what it was«. Budskabet er klart. Der er ikke plads til mere bullshit.
I det hele taget virker det som om, Haim er færdige med at bekymre sig om, hvad andre tænker – både musikalsk og personligt. På det nye album kommer trioen gennem både vrede, ensomhed, forelskelse og taknemlighed, og de formidler alle følelser med det største overskud og en selvtillid, de ikke har haft før.
Det gør ‘Women in Music Part III’ til kronen på værket i Haims repertoire. Indtil videre.
Kort sagt:
Med catchy sange, tør sarkasme og vedkommende historier er ‘Women in Music Pt. III’ Haims bedste album til dato.