Tobias Rahims debutalbum rammer både helt rigtigt og helt ved siden af

3 6
Tobias Rahims debutalbum rammer både helt rigtigt og helt ved siden af
Tobias Rahim.

‘Jesus’ fra Tobias Rahims nye album, ‘National romantik’, er i min optik et godt bud på årets bedste danske popsang. Det er en country-inspireret, guitarbaseret sang, der med knivskarp lyrik udstiller hykleriet i, når hvide danskere forsvarer deres xenofobi med, at det handler om »kristne værdier«. For som Rahim så smukt synger i omkvædet: »Jesus var perker«.

‘Borderline’ fra samme album er derimod et godt bud på årets værste danske popsang. Instrumentalt er den så by-the-numbers, som Spotifys top-50 kan blive, og lyrisk er den decideret usmagelig. Den handler om en kvinde, der veksler mellem at elske og hade fortælleren, hvilket leder ham til at sammenligne hendes tilstand med en psykisk lidelse: »Man sku’ tro du var borderline«.

Praktisk talt hver eneste linje i den sang er noget manipulerende, toksisk pis (»lige siden du var 19, har jeg været manden som der gjorde dig til kvinde«), der leder én til at tro, at det er et bevidst stilvalg, at Rahim specifikt er gået efter at portrættere den størst tænkelige narrøv. Men modsat eksempelvis Alex Cameron eller Steffen Brandt, der ofte har gjort netop dette, er der ingen spidsfindige humoristiske kommentarer eller nogen satirisk pointe. Det er bare tre minutter, hvor Rahim lyder tonedøv, mens han synger om, at kvindens attitude er »lige så stram som din fisse«.

Kvalitetsmæssigt er der altså en enorm spændvidde på albummet. Men der er ingen andre numre end ‘Jesus’, der bliver helt geniale.

Orgi-E-samarbejdet ‘Sang til Siri’ er endnu et forsøg på et mere politisk nummer, og det er tydeligt, at Rahim atter har en del på hjerte – og at frame sangen som en serie af spørgsmål rettet mod Siri er skam kreativt. Men hvor ‘Jesus’ var fokuseret, skyder ‘Sang til Siri’ i så mange retninger, at den aldrig når at lave et i sandhed skarpt statement. Men der er skam en pæn håndfuld assorterede linjer, der slår hårdt.

Værre er den exceptionelt platte ‘Stille Piger’. Ja, der er et temmelig lækkert tango-/salsabeat i fundamentet, men det er nok den mest indholdsforladte sang på albummet. Den handler om, at »stille piger er de største freaks« – og hverken mere eller mindre end det. Det er en så åbentlyst tåbelig sang, at den efter blot et minut stopper, så Rahim kan forsvare det hele gennem en monolog, der starter: »Jeg synger om sex, fordi jeg elsker at kneppe«.

Men der ville jo ikke have været nogen grund til at afbryde sig selv, hvis hans tekster havde substans nok til at retfærdiggøre sig selv. Ikke at han nødvendigvis skulle dissekere den komplekse rolle, sex har i samfundet – men når han endda vælger at invitere en så begavet sexrapper som Orgi-E med på tracklisten (omend han end ikke rapper om sex under sin optræden), bliver det så meget desto tydeligere, at Rahims seksuelle lyrik hverken er vittig, provokerende eller mindeværdig.

‘Jesus’ er ikke blot en vildledende single grundet sin skarpe, samfundskritiske lyrik, men også af rent musikalske årsager. Noget så vovet som denne countrystampende popsang får vi højst i ‘Stille piger’s førnævnte salsa-inspiration.

Ellers er albummet spækket med den slags melodiske, pseudo-eksotiske beats, som det flyder over med i streamingverdenen. Det er ikke banebrydende, men jeg må give Rahim, at det generelt er så velproduceret, at professionalismen ikke er til at tage fejl af. Melodierne er catchy, og hans levering er generelt charmerende. Sange som den cocky ‘Dræber 2021’ og den akustiske ‘Love i min DM’ oser af karisma, hvilket gør, at man kan tilgive den lidt tynde lyrik.

At den fremragende ‘Jesus’ eksisterer, gør dog ‘National romantik’ temmelig frustrerende som helhed. For sangen viser, at når lokummet brænder, er Rahim i stand til at være sonisk eventyrlysten, lyrisk bidsk og enormt konceptuelt fokuseret. Og derfor indlemmes selv de mere vellykkede momenter på albummet i en aura af uforløst potentiale.

Han har meget på hjerte, og han har utvivlsomt evnerne til at kommunikere det. Men det kommer alt for sjældent til udtryk på ‘National romantik’.


Kort sagt:
Tobias Rahim har én enormt vittig, skarp, veleksekveret sang på sit debutalbum. Selv om håndværket flere steder er solidt, veksler resten af albummet desværre mellem uforløst potentiale og de helt platte tåbeligheder.

Tobias Rahim. 'National romantik'. Album. Sony.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af