Stepz træder endelig ud af skyggen og går sin egen vej på ‘Stepzologi II’ – helt uden gæster
Sidste år hoppede Stepz med på albumbølgen i dansk hiphops elite. Men mens Sivas og Molo-vennerne Branco og Gilli lod sig skylle med i nye retninger, var det som om, Stepz blev ved med at træde vande.
Debutalbummet ‘Stepzologi’ lagde godt nok grundstenen til en mere personlig lyd med den dybe EDM-stemme på ‘Cinco De Mayo’ og et mere klassisk rapudtryk på ‘Inhaler’. Men ‘Cinco De Mayo’ var en kopi af opskriften fra MellemFingaMuzik-nummeret ‘AMG’, og de fleste sange på ‘Stepzologi’ befandt sig i den samme rille af tropisk guitar og kold gadelyrik, som Molo og MellemFingaMuzik jo har kørt i i årevis.
Men med ‘Stepzologi II’ træder Stepz nu endelig ud af skyggen og går sin helt egen vej.
Hvis debutalbummet var et lille step mod en ny personlig lyd, er ‘Stepzologi II’ et tigerspring ud over kanten – helt uden faldskærm eller hjælp fra vanlige kumpaner. Stepz har nemlig noget at bevise nu – både over for sig selv, sine fans og vennerne – og det kommer kompromisløst til udtryk ved, at rapperen har valgt ikke at tage en eneste gæst med på albummet.
Modigt, ville nogen sige. Men når Stepz med dén præmis alligevel formår konstant at overraske og videreføre det, der virkelig fungerede på debuten, burde man i stedet sige; imponerende.
Albummet lægger hårdt ud, og allerede her må de fleste rap-rap-elskere være solgt. På ‘4Matic’ drøner Stepz afsted og skifter konstant tempo og flow i sine vers, og på ‘Pentagon’ bruger han sin dybe stemme – et regulært supervåben på hele albummet – til at markere sig så stærkt som hook-snedker, at man kan undre sig over, hvorfor han ikke har siddet på flere omkvæd i Molo-konstellationen.
Selv om Stepz er gået solo, ville det være misvisende at sige, at han gør det hele på egen hånd. Med sig har han nemlig to af de måske mest indflydelsesrige hitliste-producere i dansk rap: Nicki Pooyandeh og producer-duoen T&O, der består af Thomas Boesgaard og Oskar Hanak. Hver især bidrager de til de største og mest interessante overraskelser i Stepz’ lyd (en opløftende bonusinfo: Det sker helt uden brug af tropiske guitartoner!).
Pooyandeh står især for at skrue op. Helt derop, hvor taget (eller hovedet) bliver blæst af i klubeufori.
Det manifesterer sig på ‘Nix Normal’; et nummer, der mere end noget andet dansk hiphop i år vækker savnet til natklubberne. Godt nok er sangen et barn af den tunge ‘AMG’-lyd, men med højt tempo, fuld housebas og endda dubstep-brudstykker tager Pooyandeh Stepz’ EDM-udtryk til et nyt niveau. Og på samme måde får han Stepz’ dybe stemme til at danse crip-walk over en saxofon på ‘Replay’ – der trods titlen er alt andet, end hvad man har hørt fra Stepz før.
På den anden side skruer T&O ned. Helt ned under huden på en rapper, man måske først nu lærer rigtigt at kende.
Det starter med det bløde klaver og klokkespil på ‘Ung Akhee’, der giver Stepz plads til at reflektere over sit liv og give erfaringer videre til den næste generation. Og refleksionerne stikker dybere og dybere på albummets sidste numre.
»De sidste tre år er jeg ændret, psykosen blevet mindre / det ikk’ fordi den er væk, den ligger bare der og venter / der kom et menneske i mit liv, og det hel’ det blev vendt om / fået mig på andre baner, tænkt at jeg aldrig har tænkt så’n«, rapper Stepz for eksempel ærligt på det smukke skriftemål ‘Lidt for længe’.
Og på albummets afslutning, ‘I morgen’, bliver temaet nærmest eksistentialistisk, mens Stepz vender mørket i selve menneskeheden: »For jeg sværger, vi’ kun mennesker, men vi har så travlt / får i hoved og røv, men stadig har vi masser’ krav / folk de dør virkelig, vi snakker i massegrav / men vi lever virkelig, vi jagter kun masse gavn«.
Trods en nyfunden dybde er det selvfølgelig svært at slippe sine vaner helt, og for eksempel bliver bandemetaforikken på ‘Loyal’ eller drømmen om toppen på ‘Ha det hele’ gentagelser, der ikke bidrager med det store.
Men det er mindre indvendinger på et album, der kommer hele vejen rundt, åbner nye døre og ikke mindst (endelig) markerer Stepz som en rapper, der kan selv.
Kort sagt:
Med ‘Stepzologi II’ træder Stepz endelig ud af skyggen fra sine vanlige kumpaner, og med hjælp fra stærke producere viser han nye sider af sig selv med både reflekterede følelser og benhårde bangers til klubben.