YouTube-stjernen Jeffree Star afkræfter skørt rygte om forhold til Kanye West: »Det er det dummeste, jeg nogensinde har hørt«

YouTube-stjernen Jeffree Star afkræfter skørt rygte om forhold til Kanye West: »Det er det dummeste, jeg nogensinde har hørt«
Kanye West i Det Hvide Hus. (Foto: Oliver Contreras - Pool/Getty Images)

Da det tidligere på ugen rygtedes, at en skilsmisse mellem Kanye West og Kim Kardashian var nært forestående, gik rygtebørsen på TikTok-amok.

En TikTok-bruger mente nemlig at have belæg for, at West var utro med YouTube-stjernen Jeffree Star på baggrund af en række bizarre sammenfald og en udokumenteret kilde.

Men nu kan den ene hovedperson i rygtet altså helt afkræfte historien. På sin YouTube-kanal fortæller Jeffree Star, at rygtet er »det dummeste, jeg nogensinde har hørt i mit liv«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Star var kortvarigt selv med til at puste til ilden, da han hverken ville be- eller afkræfte rygterne tidligere på ugen og tweetede ting som: »Jeg er klar til Sunday Service«. At han yderligere befandt sig i delstaten Wisconsin, hvor West også residerer, blev kun set som endnu et indicie i den mærkværdige sag.

Men i den 24 minutter lange video fastslår Star nu, at historien ikke har hold i virkeligheden:

»Jeg er single. Jeg er ikke sammen med nogen. Jeg kan lide meget høje mænd. Kanye og jeg har aldrig hængt ud. Hele denne sag er altså ret morsom«.

Den påståede skilsmisse mellem Kanye West og Kim Kardashian er endnu ikke bekræftet af ægteparret, der efter sigende forsøger at udrede forholdet i parterapi.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af