KOMMENTAR. Hvad er det første, der kommer frem, når du tænker på greatest hits-album?
For mig er det ting som Michael Jacksons ’HIStory’, ABBAs ’Gold’ og det faktum, at The Eagles’ ’Their Greatest Hits (1971-75)’ var det bedst sælgende album i USA i hele det 20. århundrede!
Det føles som om, greatest hits-formularen hører til i en anden tidsalder – dengang man hørte musik via vinyl og cd. En tid, hvor hele en kunstners diskografi ikke lå på diverse streamingtjenester, så man til enhver tid kunne høre hvilken som helst sang, man havde lyst til. Der var en værdi (især kommercielt) i at samle de største hits på én cd, som så kunne ligge i handskerummet i biler verden rundt.
Sideløbende synes jeg, at der er en eller anden aura over greatest hits-formatet. Det er altså noget, som er forbeholdt de største stjerner i musikhistorien.
Så hvad sker der for, at The Weeknd på fredag udgiver sit helt eget greatest hits-album ’The Highlights’? Har han fået storhedsvanvid omkring sin plads i pophistorien? Og hvorfor dog udgive sådan en opsamling her i streamingtidsalderen?
Jeg har en idé om, at det mest af alt handler om status – og lidt mindre om en kommerciel værdi.
Det hele hænger selvfølgelig sammen med The Weeknds kommende koncert til årets Super Bowl: Canadieren skal stå for underholdningen i halvlegen, når Kansas City Chiefs og Tampa Bay Buccaneers søndag den 7. februar tørner sammen til en af årets største sportsbegivenheder.
Den helt naturlige forklaring på at udgive ’The Highlights’ på fredag er selvfølgelig, at en optræden til Super Bowl skaber uanede mængder interesse, som man gerne vil kapitalisere på. Sidste år blev Shakira og Jennifer Lopez’ halvlegsshow set af 100 millioner mennesker i USA alene, hvilket selvfølgelig resulterede i, at salg og streaming af deres musik steg markant efterfølgende.
Abel Tesfaye aka The Weeknd er selvfølgelig ude efter samme boost, men hvor stor forskel kommer et greatest hits-album lige til at gøre? Endda når 15 ud af de 18 sange på ’The Highlights’ alligevel stammer fra udgivelser, der er udkommet i 2015 eller senere? Det er jo sange, der alligevel ligger lige der øverst, når man kommer ind på canadierens Spotify-side.
Jeg tror, det handler om at sende et signal. For selv om Abel Tesfaye ikke fik én eneste Grammy-nominering for ’After Hours’, så er det her hans tid.
Albummet har været en gigantisk succes. ’Blinding Lights’ er blevet en af de største popsange i historien. Som 30-årig skal han optræde til Super Bowl.
Hvad kunne være prikken over i’et? Udgivelsen af et greatest hits-album.
Et træk, der signalerer, at nu er The Weeknd altså en del af pophistoriens elite. Han er typen, der har opnået så meget og har så mange hits, at han udgiver greatest hits-album (det her er faktisk hans andet, men det første blev udelukkende udgivet på det japanske marked før en turné i 2018, så det tæller selvfølgelig ikke).
Tesfayes store idol har altid været Michael Jackson. Nu har canadieren selvsamme tjans, som forbilledet havde i 1993. Han udgiver også et greatest hits-album. Det er som om, The Weeknd gerne vil være en slags gammeldags superstjerne i en moderne verden. Og fakta er der rent faktisk til at understøtte, at han efterhånden hører til i poppens Pantheon.
Det er Super Bowl-optrædenen et bevis på. Det er en scene, som Swift, Kanye, Drake, Sheeran, Grande og mange andre af tidens allerstørste popstjerner ikke har fået lov til at betræde endnu.
Men i weekenden står Tesfaye der altså, klar til at levere 12-13 minutters ypperlig underholdning – endda et par år tidligere end forventet, som hans manager selvsikkert har udtalt i et nyligt Billboard-interview.
Når sådan noget sker, så må man gerne skyde brystet frem. Så er det okay at sende et signal til omverdenen. Og det er det, The Weeknd gør med ’The Highlights’.