RH er blevet hitmager, men det er ikke helt med hans gode vilje: »Det er bare den triste sandhed«

RH har for alvor fundet opskriften på at lave hits det seneste år. Men vejen til toppen af Spotify-charten har både budt på kompromiser og overskredne grænser for rapperen, som nu har udviklet en speciel formel for, hvordan han får de budskaber, han ægte brænder for, ud.
RH er blevet hitmager, men det er ikke helt med hans gode vilje: »Det er bare den triste sandhed«
RH. (Foto: PR – Heritage/Sony)

Scroller du igennem hans diskografi, finder du efterhånden en god håndfuld sange, som kan få betegnelsen hits. Især siden udgivelsen af singlen ’Klovne’, som RH udgav i februar 2020, er antallet af streams og lyttere skudt i vejret.

I skrivende stund er RH øverst på den danske top-50 på Spotify med singlen ‘McQueen’, der har sværvægteren Branco med som feature.

Platin og guld er velkendte karakterer for den langskæggede Nørrebro-rapper, der langsomt, men sikkert er vokset til at være en af de tunge fyre på den danske rapscene med mere end 330.000 månedlige lyttere og en ep, der har rundet tre millioner streams på lidt over 14 dage.

Men vejen til et højere luftlag har bragt RH i et paradoks.

»Mig og Hossy, min producer, kender opskriften på et hit. Jeg kan gå ind lige nu og sige ‘læg nogle fede afro-trommer, læg nogle korvokaler i baggrunden, nogle fede akkorder’ og så synge en nem topline – det kan være hus, der rimer på mus, som bliver gentaget mange gange – og bum, så har vi et hit. Så nemt er det. Men det gider jeg ikke«, siger RH.

Når han ikke puster cigaretrøg ud af vinduet fra det tilstødende lokale til det studie, han normalt arbejder i, trasker han ivrigt rundt og gestikulerer tydeligt med armene. Der er ingen tvivl om, at han mener det, han siger, ligesom der heller ikke er tvivl om, at han hviler i det.

Væk fra udgangspunktet

Vejen til toppen af charten, lyttere i tusindvis og streams i millionvis er brolagt med et pres på den musik, han laver. Et pres, der skubber den væk fra udgangspunktet, som var at fortælle historier fra gadelivet og inspirere folk til at vælge kriminaliteten fra.

»Jeg er nået til et sted i min karriere, ligesom det sker for mange andre artister, hvor jeg ikke længere kan lave den musik, jeg faktisk gerne vil lave«, forklarer RH.

Han uddyber.

»Hvis jeg ikke havde lavet den her mere festlige musik, så var jeg ikke blevet set og hørt så meget, som jeg er. Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide de sange, jeg har lavet, men jeg vil gerne bruge mit navn og min platform til at hjælpe andre mennesker og ikke kun lave festlig musik. Og det var også grunden til, at jeg startede med at lave musik – at jeg gerne vil vise folk det miljø, jeg kommer fra, og hvad det kan gøre ved én«, siger han.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ep’en ’Flight Mode’ er et godt eksempel på, at en stor del af RH’s musikalske udtryk har bevæget sig i en mere festlig og poppet retning. Fem ud af de seks sange, inklusive ’McQueen’ med Branco, er letfordøjelige tracks med ukomplicerede linjer om biler og kvinder.

Men så er der også den første sang på ep’en, som har et dybere tema og rødder i mere ægte følelser. Nummeret ’Vis kærlighed’ sætter spot på den racisme, der findes i både Danmark og resten af verden.

Ligesom i The Weeknds kæmpehit ’Can’t Feel My Face’ eller ’Frk. Escobar’ af L.O.C. har RH valgt at gøre det emne, han rapper om, til en kvinde.

Men hvor de to eksempler handler om rusmidler, sætter RH med dybfølte linjer fokus på racisme på en måde, der skal gøre det mere håndgribeligt for lytterne.

»Jeg har tidligere arbejdet som mentor for unge drenge, og når jeg har snakket med folk dér, har jeg altid prøvet at personificere deres negative ting, når jeg har snakket med dem. Om det har været et hash- eller kokainmisbrug eller andre ting, der skader dem. Det gør det nemmere at forholde sig til og sætte i perspektiv«, siger RH og fortsætter.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Det er også det, jeg har prøvet på i ’Vis kærlighed’. I stedet for bare at synge om, at racisme er noget lort. Det ved vi jo godt, det er, men måske kan man bedre se det på den her måde«, forklarer RH, som understreger, at han ikke rapper om Mette Frederiksen eller Inger Støjberg, som nogen ellers har spekuleret i, da han spurgte sine Instagram-følgere, hvad de tænkte, at teksten handlede om.

En dyb sang i en let indpakning

’Vis kærlighed’ ligger rent sonisk i nogenlunde samme boldgade som resten af sangene på ep’en, men stikker med sit emne ud fra de andre, lettere numre. Og det er ikke tilfældigt, at det er gjort på den måde.

»Grunden til at jeg lavede ’Vis kærlighed’ var, at jeg gerne ville flette noget ind i min ep, som jeg elsker at lave. For at sige det lige ud, så vil labels kun have musik, der får gang i hofterne, og som både rækker ud til Ibrahim fra Nørrebro og Morten fra Ikast. Det er ikke kun i Danmark, det er sådan, det er hele verden«, siger RH og tilføjer.

»Derfor har jeg pakket en sang med et seriøst emne ind i mere letfordøjelige sange«, forklarer han.

RH fremhæver en sang som ’Mata Le’, som han lavede sammen med Jamaika i 2019, som et eksempel på det, han gerne ville lave meget mere af, hvis der ikke skulle tages hensyn til at vækste lytterskaren med letafkodelige festtracks.

Hvad så nu? Vil du lave flere dybe sange eller bruge samme model med at pakke én ind i flere lette sange?
»Det er svært at svare på. Hvis du gerne vil blive større, er du nødt til at lave musik, som publikum godt kan lide i stedet for noget, du bare selv kan lide. Det er bare den triste sandhed. Hvis du gerne vil blive større som artist og få et større publikum, bliver du nødt til at overskride dine egne grænser nogle gange, og du bliver nødt til at lave musik, som mange kan relatere til i stedet for få. Men jeg vil aldrig give slip på min budskabsmusik«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvornår er dine egne grænser blevet overtrådt?
»En så lille ting som at bande i mine sange. Det var en grænse, jeg skulle overskride, for jeg ved, at jeg har lyttere helt ned til 7-8-års alderen. Skal de virkelig sidde og sige fuck, fuck og sådan nogle ting? For når jeg normalt er færdig med at skrive en tekst, så tænker jeg, at det både skal være noget en 7-årig og en 70-årig kan høre. Det skal være ord, de begge to kan bruge, så ja, jeg har overskredet en grænse ved at bruge grimme ord i mine sange«.

»Men bandeord gør det lidt federe, det gør det lidt stærkere, men det er helt klart en grænse, jeg har overskredet«.

Når nu du har så mange lyttere og streams, kunne du så ikke bare sige, at nu laver du kun musik, som du selv synes er megafed i stedet for stadigvæk at have de ‘lette’ sange?
»Nej, det kan du ikke. Jeg ved, at jeg har rigtig mange lyttere, der fester til min musik, og de ville jo ikke kunne feste til min musik, hvis jeg kun synger om min ven, der gik bort. Eller det kan jeg i princippet godt, men så vil jeg ikke rykke opad, så vil jeg bare blive, hvor jeg er, og det gider jeg heller ikke. Jeg vil gerne hele tiden steppe op, udvikle mig og blive større, og det kan jeg ikke, hvis jeg kun laver depri-musik«, siger RH og fortsætter.

»Men jeg kunne i princippet godt stoppe med at lave overfladisk musik og i stedet fokusere på musik, der hjælper andre, men så er det et valg, jeg tager med mig selv om, at jeg ikke vil rykke mig opad. Forestil dig, at det er en tallerken, så bliver man nødt til at spise grøntsagerne, før man kan få den gode sha (shawarma, red.)«, slutter han.

Artiklen er oprindeligt blevet bragt i musiknyhedsbrevet Muzak, der skrives ugentligt af Mads Oddershede.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af