Anderson .Paak og Bruno Mars burde være et festfyrværkeri sammen – hvorfor føles deres fællessingle som en fuser?

De to humørbomber har slået sig sammen som Silk Sonic, og i fredags fik vi med 'Leave the Door Open' første forsmag på makkerparrets kommende album. Og mens samarbejdet potentielt kunne fungere formidabelt, er førstesinglen desværre svær at hidse sig op over.
Anderson .Paak og Bruno Mars burde være et festfyrværkeri sammen – hvorfor føles deres fællessingle som en fuser?
Silk Sonic aka Anderson .Paak og Bruno Mars. (Foto: Harper Smith)

KOMMENTAR. Anderson .Paak og Bruno Mars er et match, der giver totalt god mening. Der er tale om to funky charmører med store tandpastasmil og åbenlys forståelse for klassikerne, der har slået sig sammen som Silk Sonic. Og ikke alene giver et fællesalbum mening for mig som lytter, det giver også mening for de steder, de to stjerner befinder sig i deres respektive karrierer.

Vidste du, at Anderson .Paak aldrig har ramt den amerikanske singlehitliste? End ikke som gæstevokalist. Ikke engang samarbejder med superstjerner som Kendrick Lamar og Justin Timberlake har kunnet give ham så meget som en bundskraberplads på den sagnomspundne Billboard Hot-100-liste. Det burde Silk Sonic-konstellationen kunne lave om på. Det ville undre mig, hvis førstesinglen ‘Leave the Door Open’ ikke fik en fornem debutplacering – Bruno er jo en regulær hitlistemagnet, og det kører da også ret godt for sangen på den globale Spotify-hitliste.

Til gengæld har .Paak har noget, som Bruno Mars lidt savner: Kunstnerisk anerkendelse. Kritikken haglede ned over Mars, da han i 2018 vandt et hav af Grammy-statuetter for sit seneste album, ’24K Magic’. Kritikken lød ikke, at Mars’ musik var decideret dårlig, men rettere at han ikke havde noget på hjerte. At det hele lød som et præfabrikeret produkt, der blot gentog succesformlen fra tidligere årtiers r’n’b-hits.

Der var ikke just en syndflod af Bruno Mars-stans klar til at fortælle, at ’24K Magic’ havde mere kunstnerisk at byde på end de andre nominerede – som altså også talte fremragende, dybtfølte værker som ‘Damn’ af Kendrick Lamar, ‘4:44’ af Jay-Z, ‘Melodrama’ af Lorde og ‘Awaken, My Love!’ af Childish Gambino.

I tiden sidenhen har Mars søgt at etablere, at han altså har noget kant – dette er sket gennem de kluntede hiphopsamarbejder ‘Please Me’ med Cardi B og ‘Wake Up in the Sky’ med Gucci Mane og Kodak Black. Begge disse føltes endnu mere som påtagede kostumer end Mars’ pasticher af The Police, Morris Day og Bell Biv DeVoe gjorde.

Det samme kan ikke siges om ‘Leave the Door Open’; den første single, Anderson .Paak og Bruno Mars har udgivet i fællesskab under navnet Silk Sonic. Den lyder i al sin retrosoulede organiske lyd og ubestridelige charme nøjagtigt som det, de begge brænder for at lave. Men som fan af begge er det ikke nødvendigvis det, jeg brænder for at høre fra dem.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Da det blev annonceret, at Bruno Mars og Anderson .Paak skulle slå sig sammen på et helt album (endda med den legendariske funkbassist Bootsy Collins som ‘special guest host’), var jeg vel næppe den eneste, der forventede en festbasker af højeste kaliber? Et univers, hvor ‘Come Down’, ‘Bubblin’ og ‘Am I Wrong’ mødte ‘Treasure’, ‘Runaway Baby’ og ‘Uptown Funk’?

Men ‘Leave the Door Open’ er en langsom, stilfuld ballade, der har slebet alle kanterne væk for et så smooth udtryk som muligt. Det ville være synd at kalde det dårligt. Makkerparret har uden tvivl lyttet til godt med Luther Vandross og Marvin Gaye for at finde frem til præcis hvilke virkemidler, der fungerer i sådan et soveværelses-jam. Og så er der den 70’er-kanaliserende video, hvor vi kan se alle musikerne smile stort, imens de afslappet skaber nummerets organiske lyd – det er topmålet af classyness.

Det er den æstetik, som videoen til ‘Hey Ya’ af OutKast er en parodi på – men her er den blottet for ironi. Sangen ender med at være så stilet og renskuret, at Anderson .Paaks ellers store personlighed ikke trænger igennem. Og det er så smooth, at Mars’ ellers uforlignelige talent for catchy hooks heller ikke bliver udnyttet. Det ender lidt med at blive baggrundsmusik – dog virkelig vellydende baggrundsmusik.

Sangen er ikke en forening af begges styrker – den er en forening af den retrocharme, de to musikere allerede havde tilfælles, men uden at de hver især medbringer det, der gør dem individuelt unikke.

Det her er selvfølgelig ikke nogen dødsdom for Silk Sonic-projektet. Jeg tvivler på, at det hele vil være denne lyd fremadrettet, og formentlig er der en håndfuld funkbaskere på albummet – og for den sags skyld ballader med mere personlighed. Men ‘Leave the Door Open’ er på forunderlig vis lidt af en fuser.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af