Mø er tilbage med singlen ‘Live to Survive’ – og en neonfarvet musikvideo

Mø er tilbage med singlen ‘Live to Survive’ – og en neonfarvet musikvideo
Mø i musikvideoen til 'Live to Survive'. (Foto: Screenshot fra Youtube)

Det er efterhånden et par år siden, senest udgav musik i form af sangen ‘On & On’. Nu er den danske popstjerne imidlertid (som hun tidligere teasede for) tilbage med en ny single.

‘Live to Survive’ hedder den pulserende og synth-bårne sang, der kommer forud for et nyt album til efteråret.

»Sangen handler især om at gå igennem en svær tid og komme tilbage endnu stærkere på den anden side. Men den handler også om at tilgive sig selv for de fejl, man har begået. Det kommer til at ske mere end én gang i løbet af livet, så man bliver nødt til at komme op på hesten igen«, forklarer Mø i en pressemeddelse.

»Jeg er så begejstret over, at den endelig er ude! Jeg håber, at I kan lide den. Jeg håber, at I kommer til at danse til den og føler jer empowered af jer selv, med al jeres skrøbelighed, styrke, skønhed og fejl, og husker på at livet er en konstant dans med op- og nedture. Jeg kan ikke vente med at danse til den her med jer alle sammen!«.

Mø har skrevet sangen sammen med norske Caroline Ailin og danske Sly, som senest har produceret Dua Lipa-singlen ‘We’re Good’. Sly har produceret sangen sammen med engelske SG Lewis, der tidligere har samarbejdet med blandt andre Robyn, Rhye og Dua Lipa.

Med den energiske single følger også en musikvideo, hvor Mø indhyllet i neonfarvet lys blandt andet agerer maskeret motorcykelstuntkører inde i en stor kugle. Derudover får hun selvfølgelig også danset igennem. Se videoen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af