Kanye West leder efter mening på ‘Donda’, der endelig er ude: Seks hurtige tanker om det kristne gigaværk

Efter tre lyttefester og et utal af udskudte releasedatoer udkom 'Donda' endelig søndag eftermiddag, og der er tale om en moppedreng på 27 numre og næsten to timer. Vi har lyttet og lyttet, og her er vores umiddelbare tanker om monsterværket – en fuldblodet anmeldelse lander snarest.
Kanye West leder efter mening på ‘Donda’, der endelig er ude: Seks hurtige tanker om det kristne gigaværk
Kanye West. (Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

1. Alle bandeordene mangler

Det er fristende at antage, at Kanye i kristendommens navn har censureret alle sine gæstevokalisters bandeord, men der er også en pæn håndfuld gange, hvor hans egen vokal også er censureret.

Har han uploadet den censurerede udgave ved en fejl? Eller er det en kreativ (eller religiøs) beslutning, at alle referencer til narkotika og sågar milde ord som »shit« er fjernet fra albummet? Uanset årsagen er det besynderligt med alle de pauser i lyrikken, der i de grelleste tilfælde bliver svær at dechifrere.

2. Kanye har på ingen måde givet slip på kristendommen

Kristendom har selvfølgelig fyldt noget i Kanyes musik siden debuten, der rummede klassikeren ‘Jesus Walks’. Men efter 2019-albummet ‘Jesus Is King’, der mildest talt splittede Kanyes fanskare, har det været spændende, hvor meget Jesus og Gud ville fylde på det nye ‘Donda’-album.

Med titler som ‘Jesus Lord’, ‘God Breathed’ og ‘Praise God’ er det tydeligt, at Gud stadig fylder en del, men det afslører end ikke halvdelen af det religiøse indhold på albummet. Der er nærmest ikke ét track, hvor Kanye ikke får det hele vendt tilbage til Jesus, Gud eller kampen mod djævelens fristelser.

Nogle gange gøres det ganske kløgtigt: På outroen til ‘Pure Souls’ vendes den kyniske Roddy Ricch-linje »The truth is only what you get away with, huh?« om til den mere spirituelt betonede »The truth the only thing you get away with« – hermed siger nummeret altså, at mens man kan slippe afsted med at lyve, er kun sandheden moralsk.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Andre gange tangerer det det usmagelige: Efter en ellers brutal og velskrevet samfundsskildring på det overordnet stærke track ‘Jesus Lord’, lader Kanye til at konkludere, at en fattig, tragedieramt families forfærdelige situation er et produkt af, at de ikke har fundet Jesus – noget der dog modvejes af en smuk, systemkritisk tale fra Larry Hoover Jr. til sidst.

Sonisk er der også markante levn fra ‘Jesus is King’-æraen. Albummet er spækket med gospelklingende beats og talrige optrædener fra Kanyes Sunday Service Choir.

Albummet føles altså på mange måder som en direkte fortsættelse af de ideer, der blev afprøvet på ‘Jesus Is King’.

3. Kanye leder efter mening, nu hvor han og Kim Kardashian skal skilles

Én ting adskiller den generelle stemning på ‘Jesus Is King’ rigtig meget fra stemningen på ‘Donda’. På førstnævnte kunne Kanye tit lyde som om, han havde fundet alle svarene, nu hvor han helligede sig Jesus. Men nu lyder han som om, han selv søger Jesu frelse midt i en desperat situation og er dybt taknemmelig over den mindste ro, han finder i processen.

Den ro betyder så meget, fordi den bliver sat over for tumultariske refleksioner over Kanyes ægteskab med Kim Kardashian – og over den nylige ansøgning om skilsmisse.

Vi møder en sårbar Kanye, der leder efter mening –  særligt ‘Off the Grid’, ‘Hurricane’, ‘Believe What I Say’ og ‘Lord I Need You’ er værd at lægge mærke til.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Dondas død fik Kanye til at overveje livets forgængelighed

Der er noget eksistentielt forstyrrende ved at miste en person, du holder af. Ikke alene er det absurd at skulle kapere, at den givne person simpelthen ikke findes længere, men man skal også konfrontere dødens uundgåelighed og manglen på definitiv mening i universet.

Albummet er befolket med linjer som »I know you alive and God’s not finished«, »You been down so much you don’t even know what’s upstairs / suicidal thoughts got you wonderin’ what’s up there« og »Did she finally come to life? Ever wish you had another life?«.

Bevares, Kanye West nævner også en masse konkret om, hvad han holdt af ved sin mor Donda West. Men de mest spændende øjeblikke er der, hvor han går et spadestik dybere og reflekterer over døden som fænomen.

5. Kanye formår stadig at få det bedste ud af sine gæster

Forestil dig lige, at du blev kontaktet af Kanye, der vil have dig med på sit kommende album. Selvfølgelig vil du gøre dig mere end sædvanligt umage. Og det er ‘Donda’ et klasseeksempel på.

På ‘Jail’ fyrer Jay-Z nogle topklasse braggadocio-linjer af, hvor han blandt andet påstår, at han er årsagen til, at Kanye ikke længere støtter Trump: »Told him, ‘Stop all of that red cap, we goin’ home’«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vi får Lil Babys mest sårbare side helt tæt på under ‘Hurricane’.

Kanye har på ‘Off the Grid’ skabt et perfekt drill-univers, hvor Fivio Foreign kan boltre sig bedst muligt, og Roddy Ricchs melodiøse autocrooning lyder bedre end nogensinde på ‘Pure Souls’.

Og jeg må ikke glemme min yndlingsoptræden på hele albummet: Jay Electronicas vers på ‘Jesus Lord’ er decideret hårrejsende, og jeg bliver endelig mindet om, hvorfor han for et årti siden blev spået til at være hiphoppens store fremtidshåb.

6. Har Kanye glemt, at man kan markere numre som bonustracks?

Kanyes talent for samarbejder præger også den nok besynderligste beslutning på albummet, nemlig inklusionen af de fire sidste numre: ‘Jail pt 2’, ‘Ok Ok pt 2’, ‘Junya pt 2’ og ‘Jesus Lord pt 2’.

Med titler som disse, der eksplicit refererer tilbage til tidligere tracks, havde jeg forventet stilistiske eller tematiske efterfølgere, lidt som de tidligere Kanye-sange ‘Freeee (Ghost Town pt. 2)’ og ‘Father Stretch My Hands pt. 2’.

Det er dog slet ikke det, vi får. Vi får i stedet blot sangene ‘Jail’, ‘Ok Ok’, ‘Junya’ og ‘Jesus Lord’ igen, men med nye gæstevers. Hvorfor den hedder ‘Junya pt 2’ frem for ‘Junya (Ty Dolla $ign version) [Bonus track]’ forstår jeg ikke.

Sangene er overordnet fine, og som nysgerrig fan er jeg glad for at kunne høre dem, men albummet er meget klart bygget op omkring det 23. track, ‘No Child Left Behind’, som afslutningsnummer.

Det er synd for lytteoplevelsen, hvis man ikke opfatter de fire sidste tracks som bonustilføjelser.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af