De gode
Hvis jeg havde samlet denne liste sidste år, havde jeg næppe kunnet begrænse mig i sektionen med gode sange, så meget stærk ny julemusik kom der i 2020.
Men i år er der skam også nogle kunstnere, der har kunnet skære igennem alle gængse fordomme om kvaliteten af julemusik. Enten fordi de formår at indkapsle, hvad der gør julen så vidunderlig – eller også fordi de fortæller, hvor hårdt det er at føle tungsindige følelser i en tid, der ellers efter sigende skulle være fyldt med næstekærlighed.
Beach Bunny ‘Christmas Caller’
Poprockgruppen Beach Bunny mestrer at indkapsle desperation og længsel – og netop dette er i fokus på deres nye julesingle, der omhandler at savne en gammel flamme ved juletiden. Sangen formidler virkelig godt, hvor tomt det kan føles, når man ikke fejrer jul med de mennesker, man helst ville bruge højtiden med.
Andreas Odbjerg ‘God jul’
Man kunne næppe have valgt en bedre kunstner til en julekalender-temasang anno 2021 end Andreas Odbjerg. Han er folkekær, hans musik transcenderer aldersgrupper, og han er en kanondygtig popsnedker, der forstår at væve stærke melodibidder gnidningsfrit sammen.
Og så er Odbjerg en så overbevisende performer, at det er svært ikke at blive smittet med god julestemning af, hvordan han insisterende synger, at det bliver en god jul. Denne her fortjener en plads på juleplaylisten, uanset om du følger med i julekalenderen ‘Kometernes jul’ eller ej.
Phoebe Bridgers ‘Day After Tomorrow’
Hvert år ved juletid udgiver Phoebe Bridgers et covernummer, og ligesom med hendes egen musik er standarden enormt høj. Tidligere år har den stået på blandt andet country-klassikeren ‘If We Make It Through December’ og Mccarthy Trenchings oversete perle ‘Christmas Song’ – men årets covernummer er faktisk ikke en julesang oprindeligt.
Bridgers har kastet sig over Tom Waits-balladen ‘Day After Tomorrow’, der i originaludgaven er en protest mod krigen i Irak. Hendes udgave interpolerer ‘Silent Night’, og det er som om, narrativet kun bliver grummere af, at man bliver konfronteret med, at vi fejrer jul i en verden, der i høj grad er præget af imperialisme og uretfærdighed.
Daði Freyr ‘Something Magical’
Islandske Daði Freyr fik sit store gennembrud i Eurovision, men han har for længst vist, at hans dansevenlige synthpop er af højere kaliber end det gennemsnitlige Grand Prix-act.
I år kaster han sig over en julesang, og ‘Something Magical’ handler specifikt om, i hvor høj grad julen hvert år bare er en gentagelse af, hvad man gjorde sidste år. Men dette bliver ikke gjort til et problem – han framer det i stedet som en betryggende faktor, at han hvert år kan vide sig sikker på, at julemagien nok skal vende tilbage.
Prisma ‘Dejlig er jorden’
Prisma er ikke det første rockband til at lave en glimrende fortolkning af B.S. Ingemanns julesalme ‘Dejlig er jorden’ (Gasolins 1979-udgave er også stærk). Men søsterduoens drømmende harmonier, den inderlige levering og de rige instrumentale teksturer gør, at deres indierock-udgave har helt sin egen stilfærdige og dybtfølte julestemning.
De fjollede
Mange sangskrivere indser, at julen er en underligt specifik ting at dedikere sin musik til. Derfor omfavner nogle absurditeten ved det hele, mens andre måske ender ved absurditeten ved et uheld, fordi meget julemusik jo ret beset bare er ‘almindelige’ sange, der er krydret med referencer til højtiden. Her er tre af de mere fjollede julesange fra 2021.
Grandaddy ‘It Was A Silent Night At Least Until Jeff Lynne Arrived’
Indierock-veteranerne Grandaddy har omskrevet ‘Silent Night’, så den handler om, at Jeff Lynne fra Electric Light Orchestra står uden for døren en juleaften og beder om at blive lukket ind.
Grandaddy-frontmand Jason Lytle forklarer sangen således: »Julemanden gav mig nogle ret seje gaver, da jeg var barn. Men jeg må erkende, at Jeff Lynne har givet mig omtrent en million gaver mere. Her er min lille letbenede højtids-kombo-hyldest til dem begge«.
Carrie Underwood ‘Stretchy Pants’
Vi kender alle det der med at spise alt for meget i julen. Og den amerikanske countrystjerne Carrie Underwood har derfor skrevet en hyldest til de elastiske bukser, hun engang købte på Amazon, som gennem årene har tilladt hende at spise så meget julemad, som hun lyster.
Det er med andre ord en julesang, der handler om, hvor meget Carrie Underwood kan spise. Det bliver ikke mere fjollet.
Lil B feat. Uptown Greg ‘My Wishlist Remix’
Den hyperproduktive rapper Lil B har i år udgivet det knap seks timer lange mixtape ‘Santa’, der udadtil ligner et julealbum, men hvor de fleste sange intet har med jul at gøre. En undtagelse er et track ved navn ‘My Wishlist Remix’ (der ganske forvirrende ikke er et remix af hans 2010-nummer ‘My Wishlist’, men derimod en helt ny sang).
Her fortæller Lil B om sine juleønsker: »My wishlist is for my mom’s to be cool / and my family to be straight / and to go back to school«.
Det er egentlig et forsøg på at lave noget conscious hiphop. Men når man prøver at skildre et hardcore gadebillede iført et julekostume, skal man altså gøre sig umage, for at det ikke virker virkelig fjollet – og det er begrænset, hvor umage man kan gøre sig med ét track, når man har besluttet sig for at udgive et mixtape på i alt 90 sange.
Og så har Lil B jo også bare helt tilsigtet en dejligt fjollet humor – så ‘My Wishlist Remix’ medfører også nogle ganske overlagte julesmil.
De virkelig dårlige
Det er ikke uden grund, at julemusik har ry for at være uudholdelig. Der er ikke meget musik, der føles mere som et samlebåndsprodukt, end når en past-their-prime popsanger laver 12-13 hurtige covers af juleklassikere og samler dem på et fladt produceret album.
Årets værste julesange er dog alle nye kompositioner, men de er ikke mindre tandløse og sløset udførte af den årsag – nej, faktisk er de værre, idet sangskrivningen også er til at få lange julekugler af.
Meghan Trainor ‘Christmas Coupon’
I 2020 udgav Meghan Trainor ‘A Very Trainor Christmas’, muligvis årets værste julealbum. I år har vi fået en deluxe-udgave, der tilføjer tre sange i starten af tracklisten, og særligt den nye albumåbner er rædsom.
Det er den slags pastelfarvede, overproducerede sukkersødme, der alle dage har givet julemusik et dårligt ry. Og så er den centrale metafor enormt kluntet: Meghan Trainor er sin udkårnes jule-rabatkupon, og han kan altså bruge hende til at spare penge, idet al hendes kærlighed er gratis.
Så ikke alene lyder nummeret rædderligt, men på et rent konceptuelt plan er sangskrivningen også sløj.
Train ‘Mittens’
Lige fra de første toner af Trains soundtracksang til Hallmark-julefilmen ‘Christmas in Tahoe’ er der truffet nogle virkelig besynderlige valg, der ikke ligefrem får nummeret til at lyde som en julesang. For det lyder som en codreggae-udgave af Bob Dylans ‘Like a Rolling Stone’, der lader til at sample »whoo! yeah!«-delen fra ‘It Takes Two’ af Rob Base og DJ EZ Rock.
Tilsæt så Trains lyrik, som altid er så dårlig, at det er svært at sætte sig ind i tankegangen bag den. Der er stort set ikke ét rim, der ikke føles forceret (»alone« og »accident prone«, really?), og Pat Monahans vedvarende insisteren på, at han er sin udkårnes vanter, er muligvis en endnu mere uigennemtænkt metafor end Meghan Trainors selvudnævnelse som julekupon.
Bryson Tiller feat. Justin Bieber & Poo Bear ‘Lonely Christmas’
Bryson Tillers ekspertise er dyster, trappet r’n’b, der skylder en hel del til The Weeknds tidlige materiale. Guderne må vide, hvem der tænkte, at han var oplagt til et julealbum, men ‘A Different Christmas’ er altså ude, og Justin Bieber-samarbejdet ‘Lonely Christmas’ er nok Tillers mest tandløse udspil til dato.
Sangen prøver at være oprigtigt intim og længselsfuld, men med linjer som »reminiscin’ on your milk and cookies« føles det som om, Tiller og Bieber hverken har forstået, hvad folk sætter pris på ved julen, eller hvad folk generelt savner ved hinanden, når et forhold går i vasken.
At høre en så rig person som Bieber synge »the money never meant nothin’« føles totalt tonedøvt, og når Poo Bear i c-stykket nævner Hannukah ud af det blå, lyder det som om, sangskriverne er løbet tør for måder at få jul til at have det mindste at gøre med bruddet, de tre herrer synger om.
Mariah Carey feat. Khalid & Kirk Franklin ‘Fall In Love at Christmas’
Mariah Carey står bag en af de helt store juleklassikere, og ‘Fall In Love at Christmas’ er hverken hendes første eller værste forsøg på at genskabe magien (hør ‘Oh Santa!’ fra 2020 for et markant større Carey-makværk).
De første par minutter af ‘Fall In Love at Christmas’ er egentlig ikke så slemme. Den er lidt flødet, men der er noget nærvær, der som sådan fungerer. Men omkring halvvejs igennem nummeret er det som om, Carey pludselig gør det til sin mission for alt i verden at overdøve Khalid. Derfor slår hun selvfølgelig over i sit famøse fløjteregister, der – let’s face it – virkelig ofte bliver mast ind i sange, hvor det ikke passer ind.
Og ud af det blå bliver det så til en gospelsang. En virkelig tromlende, bragende gospelsang, der endegyldigt suger al den intimitet, der ellers fungerede i starten af nummeret, ud af lydbilledet. Det giver selvfølgelig Carey flere muligheder for at flexe sine vokalmuskler – teknisk imponerende, men på ingen måde emotionelt potent.