12 koncerter, du ikke må gå glip af i marts – Fraads, Damon Albarn, Joyce-fejring og meget mere

Koncerter med blandt andre Dave, Japanese Breakfast og The Weather Station er udsolgte, men der er stadig masser af fede shows i marts, som du stadig kan få billet til. Vi anbefaler 12 af dem.
12 koncerter, du ikke må gå glip af i marts – Fraads, Damon Albarn, Joyce-fejring og meget mere
Fraads i Store Vega. (Foto: Flemming Bo Jensen/Soundvenue)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Porridge Radio
5. marts, Loppen + 6. marts, Atlas

Det britiske rockband fik et mindre gennembrud med det betagende og intense 2020-album ‘Every Bad’, og den 20. maj er de klar med efterfølgeren, ‘Waterslide, Diving Board, Ladder to the Sky’, som man helt sikkert kan høre sange fra, når Porridge Radio rammer både København og Aarhus.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fraads
5. marts, Ridehuset

Foreningen MUX har som erklæret mål at skabe en ny form for koncertoplevelser i Aarhus, så det er ret oplagt, at de har booket Fraads. Duoen har i løbet af det seneste halve års tid skabt specielle oplevelser på Spot Festival, i Store Vega og til Soundvenue LIVE-eventet Crossover i Operaen. Denne marts rammer de Ridehuset i Aarhus.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Damon Albarn
9. marts, K.B. Hallen

Frontmanden i blandt andet Blur og Gorillaz tager sangene fra soloalbummet ’The Nearer the Fountain, More Pure the Stream Flows’ – som han i øvrigt har skrevet selv! – med til København til en koncert, der er præsenteret af Roskilde Festival.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Soundvenue LIVE: Joyce release-fejring
10. marts, Spillestedet Stengade

Tilgiv os, men nu går der altså lidt selvpromovering i denne koncertguide. Den 10. marts fejrer Soundvenue nemlig Joyces nye album på Spillestedet Stengade i København. Du kan opleve bandet spille de nye numre live samt høre om tankerne bag musikken i en q&a. Bagefter er der fejring for fuld skrue med Zar Paulo og Bbybites som dj’s.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Selma Judith
10. marts, Store Vega

Der er ikke meget tilbage at sige om Selma Judith, som vi ikke allerede sagde sidste år: Det harpespillende stortalent var en af sidste års stærkeste stemmer på den danske musikscene og lavede et af de bedste album fra 2021 i form af ‘Getting Angry, Baby’. Gå ikke glip af hendes Store Vega-show.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Barbro
12. marts, Hotel Cecil

Koncerten på Hotel Cecil kommer ikke ‘bare’ til at bestå af de fremragende sange fra sidste års debut-ep. Til koncerten kommer Barbro også til at afprøve materiale fra sit kommende debutalbum, og så loves der masser af overraskelser.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sleaford Mods
22. marts, Voxhall + 23. marts, Store Vega

Der er dømt slagkraftig, minimalistisk og ikke mindst arrig arbejderklassemusik, når Sleaford Mods kommer til Store Vega og Voxhall med 2021-albummet ‘Spare Ribs’ i koncertkufferten.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Baby In Vain + Yung
23. marts, Lille Vega

Der er dømt vaskeægte double trouble, når to stærke navne fra den alternative danske rockscene rammer Lille Vega-scenen på én og samme aften.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Iceage
24. marts, Store Vega + 30. marts, Posten

Ti år inde i karrieren er der absolut ingen slinger i valsen hos Iceage, der sidste år udgav det ekstremt solide ’Seek Shelter’-album. Liveformen har også været fremragende, så der er al god grund til at fange danskerne i Store Vega i København eller på Posten i Odense.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lamin
26. marts, Store Vega

Den unge rapper Lamin har blandt andet slået sit navn fast på den danske hiphopscene via en fælles-ep med Artigeardit og samarbejder med stjerner som Kesi, Benny Jamz og Carmon. Nu tager han skridtet helt op på Store Vega-scenen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The War on Drugs
30. marts + 31. marts, K.B. Hallen

Med sidste års storladne album ’I Don’t Live Here Anymore’ er de amerikanske landevejsrockere med Adam Granduciel i front mere end klar til at indtage festivaler, arenaer og stadioner kloden rundt. I Danmark hedder destinationen K.B. Hallen, som lægger hus til hele to shows, hvor der stadig er billetter til det første.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Navy Blue
31. marts, Spillestedet Stengade

Produceren bag beats for folk som Earl Sweatshirt, Wiki og Armand Hammer fortjener langt mere anerkendelse for sine evner som rapper. Det er nemlig intet mindre end en af undergrundens stærkeste navne, der kommer til Stengade den sidste dag i marts.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af