KOMMENTAR. Jeg hørte første gang ‘New Moon’ under Møs comeback-koncert i Den Grå Hal i oktober sidste år. Sangen stak ud. Den lidt kaotiske koncert bød ellers på dramatiske stunts og flere nye numre fra det eminente ‘Motordrome’-album, der landede i fredags, men det var ’New Moon’-omkvædets hyperenergiske vokalhook, der sad fast i mit hoved på vej hjem.
»Bringin’ me, bringin’ me, bringin’ me down, down, down / over you now, now, now, over you, over you!«
Vildt smittende eller mildt irriterende alt efter temperament. Som skabt til TikToks 10-sekunders videoer, men også en kærkommen signatursang til udbrændte sjæle og blødende hjerter everywhere, der savner støtte til at tage ejerskab over personlig krise og smerte.
‘New Moon’ kandiderer til at være den hidtil mest effektive banger i Møs ellers bugnende bagkatalog. Den er en hyldest til dansegulvets forløsende eller ligefrem kurerende potentiale – en klassisk lyrisk trope i festmusik. »This silver dress feels like a cure«, lyder det for eksempel i første vers.
Men den er også en af den slags sange, der kan akkompagnere enhver krise – eller sejren over den. ‘New Moon’ danser på en dysfunktionel relations gravsted, en relation, der selvsagt ikke behøver at være til en romantisk partner. I Møs tilfælde er det oplagt at tolke sangens følelsesmæssigt voldelige antagonist som den stress- og angstspiral, popstjernens karriere fik karakter af for et par år siden. Eller måske mere konkret de personer, som hun efter eget udsagn har måttet fyre for at redde sit helbred?
Det kræver ikke en afhandling i tekstanalyse at se forbindelserne imellem Møs selverklærede udbrændthed og aktuelle oprejsning og den frihedsdyrkende, pumpende synthpop på ‘New Moon’.
»Used to drain me, and push me, and pull me / but I’m not that somebody that you used to bully«, synger hun i broen i et farvel til den fartgale og destruktive livsstil – dødsdromen – der har inspireret og lagt navn til albummet.
Rent musikalsk er ‘New Moon’ skyggefuld, bastung og dyster og på samme tid håbefuld og euforisk med en struktur, der bygger op til finalens effektive synthbølgende omkvæd og break. Også i lyd og stemning er der således en dobbelthed på spil, hvilket er med til at skabe sangens brede følelsesmæssige appel. Det gør heller ikke noget, at Møs vokal er i topform og det ene sekund formidler kølig indignation, det næste løssluppen ekstase.
På udgivelsesdagen for ‘Motordrome’ fik ‘New Moon’ tildelt en vild video, hvor hovedpersonen med stålsat blik og lynglimt i de vinrøde lokker danser i et fantasyinspireret tableau af brynje- og læderklædte krigere.
Mø har været i krig, og hun vandt den. Tekstens billedsprog følges visuelt til dørs i de sekvenser, hvor popstjernen bærer en kæmpemæssig, sygdomsbleg måne på sine nøgne skuldre.
Da ‘New Moon’ havde verdenspremiere sidst i settet i Den Grå Hal i oktober, havde Mø både håndteret et strømudfald og et crash fra en kværn (sidstnævnte stunt var intentionelt). Med sin nye signatursang kan hun med andre ord tage kontrol over skodsituationer i enhver skala.
Nu er der ikke andet for end at glæde sig til at høre ‘New Moon’ live på sommerens frihedsberusende festivaler (7-9-13…). For selv om sangen handler om kontrol, er den perfekt at slippe kontrollen til.