Brimheims »motherfucking pigedrøm« gik i opfyldelse på Roskilde Festival

Der var ikke meget vækstlag over Brimheims debut på Roskilde Festival.

Den dansk-færøske rockmusiker har ganske vist endnu blot udgivet et enkelt album i form af dette års ’Can’t Hate Myself Into a Different Shape’, men under hendes koncert på Rising-scenen stod det klart, at Brimheim allerede er en formfuldendt kunstner. Sikke en rutine.

Det handler om hendes umiskendelige flair for intensitet på såvel guitaren som i vokalen. Om måden hun gnidningsfrit skiftede mellem silkeblød skønsang og full-blown rockstjernekarisma i nummeret ’Baleen Feeder’, hvis omkvæd her blev fremført på nærmest bestialsk vis.

Det kræver også sin musiker ikke at lade sig slå ud af så ærgerlig en strømafbrydelse som den, der ramte Brimheim og bandet knap halvvejs inde i koncerten – vel at mærke midt i en vigtig pointe om Færøernes stramme abortlovgivning inspireret af de seneste dages konflikter på den anden side af Atlanten (»fuck det lort«, var hendes kommentar til det).

»En livslang motherfucking pigedrøm, der går i opfyldelse« – sådan beskrev Brimheim for godt en uge siden sin forestående Roskilde-debut i et Facebook-opslag. Så tillykke til Brimheim for ikke alene at have opfyldt sin drøm, men for at have gjort det på så overlegen vis.

»Skal vi ikke ses på Orange næste år?«, lød det, før hun og bandet rundede koncerten af med en prangende fremføring af ’Call It What You Want’. Og der er altså noget om Orange-snakken. For selv om det blev sagt med glimt i øjet, virkede Brimheims sejrsgang allerede for stor til Rising-scenen.