Rendyrket poptriumf på Roskilde Festival: Dopha var i ekstraordinær topform

Det var en af den slags debutkoncerter på Roskilde Festival, man ønsker for enhver kunstner.

Dopha indtog Countdown-scenen til lyden af en bastung intro, og man fornemmede allerede på de bevidst langsomme skridt og den selvsikre udstrakte arm, at den danske popkunstner var i ekstraordinær topform og klar til at levere et show. Hvilket sandelig også var tilfældet.

Allerede i åbningsnummeret ‘Naked’ blev der sat gang i bølgen hos det talstærke og dybt engagerede publikum, ligesom Sofie Daugaard åbenbarede nuancerne i de imponerende vokalfraseringer, som var blot ét af koncertens mange fornemme fokuspunkter.

Med tanke på begivenheden var flere af sangene snedigt arrangeret til at yde maksimal liveeffekt, og således bød ‘The Game’ på både synth-loops og en gnistrende pedal steel-guitar. Med stor autoritet dirigerede og opildnede Daugaard forsamlingen, så klapsalverne var taktfaste og fællessangen gjaldede under ‘Are You Happy For Me’.

Vi blev ligeledes forkælet med nyt materiale, der lover godt for fremtiden. Sangen, der blev præsenteres som ‘Frenemies’, bød på en insisterende basfigur og et nærmest kraut-punket udtryk.

Bagefter gav Daugaard den så meget gas, at hun lige skulle have pusten i løbet af ‘I’m Not Crying, You Are’. Hvilket kun var et både charmerende og rørende element.

Mens Daugaard og hendes band tog det obligatoriske fællesbuk, fortsatte folk med at synge hooklinjen i koncertens sidste sang, ‘Pity Party’. En drøm for enhver kunstner og det endegyldige bevis på Dophas triumf på Roskilde Festival.