Se Kendrick Lamar lukke Glastonbury Festival med kraftfuld protest mod abortafgørelse

Se Kendrick Lamar lukke Glastonbury Festival med kraftfuld protest mod abortafgørelse
Kendrick Lamar lukkede årets Glastonbury Festival med et storladent show. (Foto: Samir Hussein/WireImage)

Kendrick Lamar lukkede den første Glastonbury Festival i tre år med et storladent show, der sluttede med et historisk øjeblik.

Med en krone af torne på hovedet og blod løbende ned over sit ansigt afsluttede Lamar sin koncert med ‘Savior’ og gentog sætningen: »They judge you! They judge Christ! Godspeed for women’s rights!« med reference til fredagens abortafgørelse i USA.

Imens stod hans trup af danser i tavshed bag ham, mens han gentog linjen a cappella. Indtil han til sidst abrupt forlod scenen midt i linjen.

Ifølge The Guardian havde Kendrick Lamar tornekronen på i gennem hele showet, der tog udgangspunkt i stærkt religiøs symbolik.

Undervejs i koncerten adresserede han publikum, glad for at være tilbage på en scene efter pandemien: »Jeg var låst inde i LA under pandemien. I føles som familie. Jeg ser så mange ansigter. Forskellige trosretninger, forskellige farver. Imperfektion er smukt, ligegyldigt hvad de går igennem. Jeg har denne krone på. De dømmer Jer, de dømmer Kristus. Vi vil gøre vores bedste for at følge i hans billede«.

Koncerten var inddelt i to akter, som hver blev startet og afsluttet med sange fra hans nye album ‘Mr. Morale & The Big Steppers’. Han fandt dog også plads til at spille masser af sange fra ‘good kid, m.A.A.d city’, ‘To Pimp a Butterfly’ og ‘DAMN’.

Se sætlisten og videoer fra koncerten herunder.

Kendrick Lamar giver koncert i Danmark til efteråret, når han tager ‘Mr. Morale & The Big Steppers‘ på turné.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kendrick Lamars sætliste ved Glastonbury Festival

United in Grief
m.A.A.d city (Part I)
Money Trees
Backseat Freestyle
The Art of Peer Pressure (Part I)
Swimming Pools (Drank)
Poetic Justice
Bitch, Don’t Kill My Vibe
N95
Count Me Out
King Kunta
i
Alright
Institutionalized (Part I)
The Blacker the Berry
BLOOD.
DNA.
ELEMENT.
Silent Hill
LOYALTY.
LUST.

Encore:
HUMBLE.
LOVE.
Savior

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af