Roskilde Festival: Da Erika de Casier smed parykken, tog showet for alvor fart

Til sin tidlige eftermiddagskoncert på Avalon var Erika de Casier meget tro mod det musikalske univers, man finder på hendes albumudgivelser – på godt og ondt.

De elegante og nedbarberede r’n’b-sange, som har givet den dansk-portugisiske kunstner et mindre internationalt gennembrud, blev nemlig vakt til live på tilsvarende underspillet vis fra koncertens begyndelse. Det føltes lige lidt for afmålt.

Erika de Casier og de tre bandmedlemmer sad på hver deres velourdækkede podie, hvorfra de med stor sikkerhed spillede ’Drama’. Kirsten Nyhus’ spanske guitar var umanerligt velklingende, trommeslager Jonathan Ludvigsen var helt skarp, og hovedpersonen leverede siddende sin karakteristiske, hviskende vokal.

Langsomt rejste de Casier sig op og begyndte at gå frem og tilbage på scenen. Man kunne ane et lille smil på hendes læber, men hun var ellers meget tilbageholdende og kiggede meget af tiden ned i scenegulvet.

Det hjalp ikke, at hun var klædt ud som alter egoet Bianka, der blev introduceret på 2021-albummet ’Sensational’ – altså gemt væk bag hat, paryk og solbriller.

Som koncerten skred frem, og som solbriller og hat blev taget af, åbnede Erika de Casier sig imidlertid op.

Da hun halvvejs gennem koncerten smed parykken og lod de lange krøller flagre til tonerne af ’What U Wanna Do?’, vågnede både hun og teltet op, og koncerten udviklede sig til det dejlige r’n’b-show, man havde håbet på.

Den lovligt kølige (eller måske nærmere generte) entré bar nu frugt. Hvert lille dansetrin, hoftevrik og håndbevægelse fra sangeren blev modtaget med stor jubel fra publikum.

Den elektroniske buldrebas steg i styrke sammen med Erika de Casiers overskud på scenen, da hun spillede fanfavoritterne ’Little Bit’ og ’Puppy Love’ fra debutalbummet ’Essentials’.

Sangene blev mødt med så meget hjertelig fællessang fra publikum, at den ellers cool hovedperson blev helt overvældet og begyndte at fnise.