90’er-nostalgien ligger som et forførende tæppe over Erika de Casiers debutalbum ‘Essentials’
Erika de Casier har i noget tid været kendt som den ene halvdel af r’n’b-duoen Saint Cava, men da hun udgav singlen ‘What U Wanna Do’, introducerede hun ikke bare sit soloprojekt under eget navn – hun introducerede lytteren til en musikalsk tidslomme. ‘What U Wanna Do’, der udkom i efteråret 2017, var som en rejse cirka 20 år tilbage i tiden, og det afdæmpede nummer klingede af 90’er-r’n’b, plastiksmykker, smalle solbriller og grynet hjemmevideo på en fortryllende og næsten lidt uhyggelig, hjemsøgt måde.
På de efterfølgende singler ‘Intimate’, ‘Do My Thing’ og ‘Good Time’ udvidede og understregede Erika de Casier det stemningsfulde univers, og det helt store spørgsmål, som debuten ‘Essentials’ derfor skal besvare, er, om det nostalgiske r’n’b-univers er stærkt og nuanceret nok til at fungere i et helt albums længde.
De 12 sange giver ikke et entydigt svar. De nye numre er ligeså forførende som singlerne, men nostalgien er så overskyggende et element gennem det hele, at det næsten bliver for meget. Faktisk er det af og til en lille smule svært at fornemme hvilke sange, der gemmer sig bag det tykke r’n’b-slør, som de Casier selv delvist har stået for med hjælp, input og produktioner fra El Trick & DJ Sports (aka brødrene Natal & Milán Zaks), Niels Kirk og Carl Barsk.
Når det er sagt, kan man ikke komme uden om, at sangene virkelig er ekstremt forførende. De knitrende beats, skarpe staccato-synths og de Casiers stemme sender én ind i et blåtonet univers med Nokia-telefoner, hurtige solbriller og drinks i martini-glas. Og der er helt klart tale om sange, der vokser på én lyt for lyt.
‘Little Bit’, ‘Puppy Love’ og ‘Space’ imponerer eksempelvis med catchy hooks og virkelig flotte, henførende instrumentalspor. Særligt introen til ‘Puppy Love’ lyder helt eventyrlig med perlende synthfigurer, og ‘Space’ har et spændingsfyldt, atypisk groove, der virkelig skiller sig ud fra albummets mere tilbagelænede, Ibiza-vuggende sange som ‘Photo of You’ eller ‘Good Times’.
Erika de Casier skriver ikke sange, der følger en klassisk popform med vers og omkvæd (og et c-stykke, hvis det skal være ekstra saftigt), og af samme årsag er det let at komme til bare at svælge lidt i stemningen og glemme at lytte efter ord og melodi. Men efter et par gennemlytninger af albummet bliver sangenes form langsomt tydeligere, og de mange små hooks og fine melodiske figurer kommer til at stå tydeligere frem. Her mærker man for alvor, at de Casier er en virkelig stærk sangskriver, og hendes hviskende, lidt moody stemme bærer ord og melodi på en næsten hypnotiserende måde.
I sit forsøg på at mime MTV-æstetikken rammer Erika de Casier plet, men under nogle af albummets sange kommer man let til at spørge sig selv, hvorfor man egentlig ikke bare sætter et album på, der rent faktisk er lavet omkring årtusindskiftet?
Nostalgien gør ikke rigtig noget. Den forbliver en slags pastiche, og det kunne have været rigtig interessant, hvad der ville været sket, hvis Erika de Casier mixede Ibiza-percussion og harpsichord-synths med enkelte mere nutidige elementer. Lyden af et andet årti er fascinerende og pirrende, men for at løfte sig til mere, skal der være noget, der trækker lydene ind i en nutidig kontekst.
Ovenstående kritik til trods er ‘Essentials’ et virkelig stemningsfuldt album, der er helt væsentligt, hvis du ønsker at kaste et følelsesmættet, tilbageskuende skær over sene solnedgange, cykelture og søvnige eftermiddage.
Kort sagt:
Erika de Casiers debutalbum er et henførende, stemningsmættet album, selv om nostalgien af og til bliver et lidt for dominerende element.
Hør Standard – Soundvenues hiphop-podcast: Her er de nye danske r’n’b-talenter