‘Fallout’ sæson 2: Visuelt overdådig opfølger til populær spiladaption
SERIE. Vi ‘Fallout’-fans fik os lidt af en overraskelse under finalen af producerparret Jonathan Nolan og Lisa Joys stortanlagte serieadaptation af den venerable videospilsfranchise.
Fortællingen finder sted 250 år ude i fremtiden af et postapokalyptisk, retrofuturistisk USA. Og i slutningen af første sæson tog den skurkagtige mellemledertype Hank (Kyle MacLachlan) benene på nakken over den postnukleare amerikanske vestkyst, væk fra sin godnaive datter Lucy og dødningedusørjægeren Cooper (Walton Goggins) og hele vejen til syndens by New Vegas: lokationen for kultmesterværket ’Fallout: New Vegas’.
I videospillets frontier-sandkasse må spilleren opbygge spinkle alliancer hos lokalbefolkningen og vælge side mellem de ekspansionistiske New California Republic, slaveejerne Cæsars Legion og den 200 år gamle, libertarianske rigmand Robert House i en drabelig konflikt om Hoover-dæmningens strømproduktion.
Det er store sko at fylde for opfølgeren til en første sæson, der trods sin enorme popularitet hovedsageligt udmærkede sig ved sit imponerende produktionsdesign.
Heldigvis har serieskaberne Geneva Robertson-Dworet og Graham Wagner i den grad læst op på lektien. Spillets mange ikoniske lokationer og faktioner er i den nye ombæring møjsommeligt genskabt ned til den mindste detalje.
I deres jagt på Hank kommer Lucy og Cooper forbi byen Novac og resortet Camp Golf. Helios Ones imposante tårn samt Primms rutsjebane og casino knejser op over Mojave-ørkenens horisont, og det umage makkerpar slår skaller med NCR’s ørken-rangere såvel som Cæsars kiksede LARP’ing-legionærer, der er som trådt ud fra videospillets grynede univers.
Rent visuelt er denne anden sæson slet og ret én af de mest imponerende rekreationer af et originalværk, jeg har set. Og detaljegraden er minutiøs. De drabelige Deathclaws, som har lagt rede i Houses gamle hjemstavn The Strip, er således kommet derhen fra Quarry Junction, hvor de hørte hjemme tilbage i ’New Vegas’. Det er den slags detaljer, der kan give ståpels på ryggen af selv den mest garvede spiller.
Sæsonens plot byder dog ikke kun på konfekt til fansene.
Nok følger sæsonen op, hvor første sæson slap, men den fortæller langt hen ad vejen sin egen historie om Hank og Houses (en diabolsk karismatisk Justin Theroux) skumle planer for hele ødelandets potentielle arbejdsdroner. Også flashback-scenerne tilbage til tiden, før bomberne faldt, har fået sig en overhaling, hvor Theroux spiller en fænomenalt skurkagtig modpart til Goggins’ konfliktramte skuespillerspion.
Anden sæson er således mere vedkommende end forgængerens ørkenvandring efter en MacGuffin, da den følger en tematisk bevæggrund om ulmende interne borgerkrige blandt faktionerne og storkapitalisternes fantasiløse drømme om at vertikalt integrere hele menneskeheden i deres helvedesbureaukrati.
Oppe på overfladen blomstrer et venskab så småt mellem Lucy og Cooper, og skuespillerne Ella Purnell og Goggins’ sprudlende kemi er fortsat seriens es. De står i skarp modsætning til de ærgerligt skabede præstationer fra Macaulay Culkin og Kumail Nanjiani.
Serien har stadig en tendens til at bedøve fremdriften med unødige b-plots.
Tilbage i Lucys gamle hjem, Vault 33, står den mest på forkølede forsøg på sitcom-afbræk fra actionen. Og der er ikke megen spænding at hente hos seriens tredje hovedperson Maximus (Aaron Moten), som surmuler over sin tabte udkårne Lucy og opildner til et oprør hos technofacisterne Brotherhood of Steel.
Der er med andre ord stadig plads til forbedring. Men selvom jeg som fan kan undre mig over, at serien ikke rigtigt bygger videre på originalspillets historie, bruger den effektivt ikonografien til at fortælle sin egen.
Kort sagt:
Anden sæson af den populære videospilsadaption er en klar forbedring af første med en imponerende rekreation af franchisens bedste udspil, ’New Vegas’, og et mere vedkommende karakterdrama bundet op på en diabolsk skurkepræstation fra Justin Theroux. Nu mangler serieskaberne blot at stramme bæltet, når det kommer til unødigvendige b-plots.
Anmeldt på baggrund af de første seks afsnit.