Har Artigeardit lige afsløret, at han skal være far?

Har Artigeardit lige afsløret, at han skal være far?
Artigeardit. (Foto: Magnus Dein Nørby)

Artigeardit har netop udgivet sit fantastiske fjerde album, ‘Længe leve’, og på udgivelsens sidste nummer er der en lille linje, der er værd at bide mærke i.

»Så mange ting, der er krydset af på min liste / Kan ikk’ gå baglæns, jeg har alt for meget at miste / Har en baby på vej«, lyder det på ‘Sig hvad du vil’.

Har rapperen dermed lige afsløret, at han skal være far? Det virker sådan.

Det ville desuden give god mening rent musikalsk, for ‘Sig hvad du vil’ er en ret euforisk sang, der handler om, at Artigeardit efter lang tids kamp har fundet mening med livet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Artigeardits nye sang udkommer pudsigt nok næsten præcis et år efter, at Gilli udgav et album, hvor han annoncerede, at han var far. Nemlig på nummeret ‘Urørlig’, den sidste sang på ‘Carnival’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af