Stjernespækket ny dokumentarserie tager temperaturen på rapscenen i dag – se traileren

Stjernespækket ny dokumentarserie tager temperaturen på rapscenen i dag – se traileren
Tyler, The Creator. (Foto: Derek White/WireImage)

Du kender måske den indflydelsesrige Spotify-playliste ‘RapCaviar’, der siden 2015 har håndplukket ny rap og hiphop til et millionpublikum.

Nu får playlisten simpelthen sin egen serie med Hulu-produktionen ‘RapCaviar Presents’, der dykker ned i nutidens hiphopscene gennem interviews med nogle af branchens største artister.

Den første trailer til serien er netop landet, og her ser man blandt andet folk som Post Malone, Megan Thee Stallion og Tyler, The Creator fortælle om deres erfaringer som rappere.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Serien består af seks afsnit, der hver dykker ned i en problemstilling i nutidig hiphop – fra fokus på mentalt helbred til kvinders seksualitet og kriminalisering af rap.

I USA får ‘RapCaviar Presents’ premiere 30. marts på platformen Hulu, som er ejet af Disney. Så herhjemme kan vi krydse fingre for, at serien finder vej til Disney+.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af