Der er næsten gået et kvart århundrede, siden britiske Everything but the Girl sidst var albumaktuelle med den formodede pensionsplade ‘Temperamental’ fra 1999.
Nu er albumtørken snart forbi. Den 21. april udgiver electropop-duoen albummet ‘Fuse’, der bliver deres første af slagsen i 24 år.
Men hvordan vender man yndefyldt tilbage på musikscenen, når ens storhedstid for længst er forbi? Det ser vi nærmere på her, hvor vi har fundet frem til fem comeback-album, der var ventetiden værd.
Vi har valgt at fokusere på udgivelser, der landede mindst 10 år efter artistens seneste album. Det betyder også, at vi har måttet udelade både Daft Punks ‘Random Access Memories’ og sidste års Yeah Yeah Yeahs-album ‘Cool It Down’, fordi der »kun« gik henholdsvis otte og ni år imellem.
Desuden indeholder listen udelukkende album, der er udkommet inden for de seneste 10 år. Så altså heller ingen Björk, Kate Bush eller Portishead.
Sidst men ikke mindst skal det understreges, at disse fem album selvfølgelig langtfra er de eneste vellykkede comeback-album fra de seneste 10 år. Så lad os for en god ordens skyld lige snuppe en håndfuld honorable mentions.
Især Syd for Solen-aktuelle Aphex Twin løftede opgaven til topkarakter, da han i 2014 udsendte albummet ‘Syro’, som var hans første i 13 år. Det samme gjorde Phil Elverum og hans ellers skrinlagte The Microphones-projekt, som i 2020 endegyldigt blev afsluttet med ‘Microphones in 2020’, der bestod af én lang sang. 17 år var der gået siden det seneste album.
Og så er vi ikke engang nået omkring hverken The Avalanches’ ‘Wildflower’ (16 år), My Bloody Valentines ‘MBV’ (22 år) eller shoegaze-legenderne Slowdives selvbetitlede fjerde album, ‘Slowdive’ (22 år).
Som sagt: Det seneste årti har budt på masser af vellykkede comeback-album. Her er fem af de bedste.
1. David Bowie ‘The Next Day’ (2013, 10 års pause)
Hvorfor gik der så lang tid?
Nærmest siden slutningen af 60’erne havde David Bowie været garant for at udgive album med få års mellemrum, men efter ‘Reality’ fra 2003 var der dømt radiotavshed fra den formskiftende musiklegende.
Det skyldtes ikke mindst, at Bowie i 2004 gennemgik en større operation for en blokeret arterie. I mange år så det faktisk ud til, at ‘Reality’ ville blive Bowies sidste album nogensinde. Men i 2011 begynde han i al hemmelighed at indspille sit 25. i rækken.
Hvorfor er det et vellykket comeback?
‘The Next Day’ excellerer ved at samle alt det bedste fra en evigt omskiftelig karriere i én samlet pakke, fra de tidlige udgivelsers glitterrock (‘Valentine’s Day’) til Berlin-æraens mere avantgardistiske artrock (‘Where Are We Now?’). Nærmest som et greatest hits-album – bare med spritnyt materiale.
2. D’Angelo ‘Black Messiah’ (2014, 14 års pause)
Hvorfor gik der så lang tid?
I starten af karrieren begik D’Angelo to mesterlige album i form af ’Brown Sugar’ fra 1995 og ’Voodoo’ fra 2000, men så forsvandt han. Den ambitiøse musiker havde det svært med at blive reduceret til topløst sexsymbol, og han tjekkede ud af mediemøllen.
Meldingerne i årene efter var få og foruroligende: Flere anholdelser, en bilulykke, afvænning. Musik kom der ikke meget af – indtil en række begivenheder vækkede D’Angelo af hans slummer.
Hvorfor er det et vellykket comeback?
D’Angelo havde talt om et kommende album i årevis, men det var politidrabene på Eric Garner og Michael Brown i 2014 – samt de efterfølgende protester – der gjorde, at musikeren endelig skred til handling og samlede sit materiale i et værk, der (i lighed med Kendrick Lamars ’To Pimp A Butterfly’) forarbejdede begivenhederne og samtidig hyldede sort musikhistorie.
Halvandet årti efter sit seneste album vendte han tilbage med ‘Black Messiah’, der føltes som en spejling af sin tid.
3. Blur ‘The Magic Whip’ (2015, 12 års pause)
Hvorfor gik der så lang tid?
Det korte svar er, at medlemmerne efter udgivelsen af ‘Think Tank’ i 2003 slet og ret havde for travlt med deres andre musikalske projekter. Herunder ikke mindst frontmand Damon Albarn, som i begyndelsen af 00’erne dedikerede størstedelen af sin tid til tegneserieprojekt Gorillaz.
Små 10 år senere begyndte Blur at turnere sammen igen, men uden nogen planer om at udgive ny musik. I 2014 endte bandet imidlertid med at være strandet i Hong Kong, fordi en forestående festivaloptræden i Japan blev aflyst – og de brugte tydeligvis de fem dage fornuftigt.
Hvorfor er det et vellykket comeback?
‘The Magic Whip’ var Blurs første album i 12 år, men det var faktisk også bandets første album i 16 år med den originale besætning samlet – inklusive guitarist Graham Coxon, som ellers forlod bandet i 2002.
Coxons skæve riffs og rastløse spillestil har alle dage været et af britpop-mastodonternes største salgsargumenter, og deres ottende album er et pragteksemplar på hvorfor – tag bare den skrigende, feedback-tunge guitar på ‘Go Out’ eller det eksplosive klimaks i ‘Thought I Was a Spaceman’.
Det bedste ved ‘The Magic Whip’ er dog, hvordan Blur formår at bevare kerneidentiteten, alt imens de samtidig udforsker nye veje, der bærer præg af medlemmernes soloeskapader. Bliver det her rent faktisk det sidste Blur-album nogensinde, har de sat et fremragende punktum for karrieren.
4. Dr. Dre ‘Compton’ (2015, 16 års pause)
Hvorfor gik der så lang tid?
Dr. Dre er kendt for at være en af hiphoppens helt store perfektionister, så tingene tager sin tid. Der gik også syv år mellem klassikerne ’The Chronic’ fra 1992 og ’2001’ fra 1999. I 00’erne og 10’erne brugte han desuden tid på at producere album for Eminem, 50 Cent og andre.
Men ventetiden på soloalbum nummer tre var alligevel ekstrem. I årevis hypede Dre et mytisk album ved navn ’Detox’, der aldrig kom. I stedet fik vi ’Compton’ i 2013.
Hvorfor er det et vellykket comeback?
’Compton’ er faktisk ikke et ubetinget vellykket comeback, forstået på den måde, at det ikke var en megasuccesfuld milepæl i hiphophistorien som Dres forrige to album.
Men det var vellykket – og nødvendigt – på sin egen måde, fordi producerlegenden endelig fik droppet den krampagtige idé om det store ’Detox’-værk. I stedet skabte han et stærkt, unikt album, der emmer af L.A. – byen, som Dr. Dre har præget, hyldet og skildret gennem hele karrieren.
5. A Tribe Called Quest ‘We Got It from Here… Thank You 4 Your Service’ (2016, 18 års pause)
Hvorfor gik der så lang tid?
A Tribe Called Quest havde et fantastisk run i 90’erne, hvor de udgav en række klassikerkårne album. Udgivelser som ’The Low End Theory’ og ’Midnight Marauders’ var enestående værker i deres egen ret, men fungerede også som sprudlende, hyperkreative, jazzede modpoler til tidens dominerende gangstarap.
I slutningen af årtiet gik gruppen fra hinanden efter karrierens nok svageste album, ’The Love Movement’, da frontrapperne Q-Tip og Phife Dawg ikke længere kunne sammen. Så var det ligesom det. Troede man.
Hvorfor er det et stærkt comeback?
For nylig bragte Soundvenue en artikel om store album, der er født i skyggen af tragiske omstændigheder. Det her værk kunne snildt have været med på den liste. Det udkom nemlig kort efter Phife Dawgs død. Han blev kun 45 år gammel.
Men inden Phifes død var Tribe i al hemmelighed blevet genforenet for at skabe et sidste album, så ’We Got It From Here’ blev en slags uventet afskedsgave. Det er et sent storværk, der samtidig gør tabet af Phife Dawg yderligere bittert, fordi gruppens kemi tydeligvis stadig var intakt efter alle de år.