ANALYSE. I sidste uge gik en sang ved navn ’Heart On My Sleeve’ viralt. Inden den blev taget ned fra diverse platforme – Spotify, TikTok, YouTube – havde den opnået millioner af afspilninger.
Dermed blev døren åbnet til en ny virkelighed for musikbranchen: En verden, hvor hits kan skabes af kunstig intelligens.
I dette tilfælde er det TikTok-brugeren Ghostwriter977, som ved hjælp af AI har skabt en vokal, der lyder svimlende meget som Drake og The Weeknd.
Sangen har vakt opsigt, fordi verdens største pladeselskab, Universal, følte sig nødsaget til at reagere på AI-teknologien.
Både ved at fjerne sangen over alt, hvor den dukkede op, men også ved en officiel udtalelse, der bruger højdramatiske vendinger. Musikselskabet har opfordret hele »musikøkosystemet« til at stå sammen mod denne nye trussel.
Af forretningsmæssige årsager var de nødt til at slå hårdt ned på den vordende teknologi, som i værste fald kan gøre dybe indhug i musikbranchens lommer. For hvad kan musikerne og selskaberne bag stille op, hvis alle og enhver kan skabe musik, der lyder som det, de professionelle laver?
’Heart On My Sleeve’ står dermed som et lysende eksempel på, at AI er klar til at infiltrere musikindustrien. Det er et indtog, som bestemt ikke er uproblematisk.
Hvem føler vi med?
Musik er en kunstform, der bliver benyttet i en lang række sammenhænge.
Nogle lytter på vej til arbejde, andre når de drikker en kaffe på en café. Nogle streamer løs, mens de laver mad, mens andre går til koncerter og festivaler for at opleve det live.
Derfor er svaret på, om musik skabt med kunstig intelligens har en berettigelse, for så vidt også forskelligt, alt efter hvilken type musik, kunstnere og lyttere, der er tale om.
Som musikeren Holly Herndon, der har studeret og brugt AI i sit arbejde, opsummerer det over for New York Times:
»Spørgsmålet er, om vi som samfund bekymrer os om, hvad Drake rent faktisk føler, eller om det er nok bare at høre en kunstig intelligens gengive det? For nogle mennesker vil det ikke være nok. Ikke desto mindre er man nødt til at have med i overvejelserne, at de fleste mennesker, der lytter til Spotify, gør det blot for at have noget behageligt at lytte til, og det komplicerer tingene«.
Men netop skellet mellem den rigtige Drake og vokalen fra den kunstige intelligens er pludselig blevet meget mindre.
Grænserne mellem, hvad der er ægte og computerskabt, udhviskes: Det er simpelthen svært for den umiddelbare musikforbruger at dechifrere, at lydene ikke kommer fra stemmebånd, men koder i en computer.
Netop derfor er pladeselskaberne, kunstnerne og andre musikbrancheaktører interesserede i at få bygget en solid mur mod AI-teknologien.
Det skal ikke være muligt, har det blandt andet lydt fra Universal, at den kunstige intelligens uden videre kan benytte den data, der ligger bag deres musik.
Netop dette juridiske slag bliver en vigtig kamp for pladeselskaberne. For én ting er at eje rettighederne til Drakes sange, men kan man eje retten til at lyde som Drake?
Betyder AI apokalypse eller guldrush?
Selvom pladeselskaberne råber vagt i gevær over for AI i disse dage – særligt hvad angår lovgivning omkring ophavsrettigheder i forhold til sange skabt med kunstig intelligens – så er der omvendt flere muligheder for, at netop disse kan høste gevinsten af den nye teknologi.
Musikbranchen undersøger da også allerede muligheder for, hvordan der kan skabes musik og tjenes penge med AI.
Tilbage i 2018 udgav youtuberen Taryn Southern albummet ’I AM AI’, der er komponeret og produceret med kunstig intelligens. Debutsinglen fra albummet, ’Break Free’, er blevet streamet flere millioner gange.
I Asien sker der også ting og sager.
Musikselskabet Tencent Music har udgivet mere end 1000 sange med AI-producerede vokaler. Et af disse har ifølge selskabet rundet 100 millioner streams.
Selskabet HYBE, der blandt andet står bag den ultrapopulære K-popgruppe BTS, opkøbte for nylig selskabet Supertone, som specialiserer sig i at gengive musikeres stemmer med AI-teknologi (lyder det bekendt?).
Noget, som både potentielt vil kunne bruges til at producere ny musik og til at bruge gruppemedlemmernes stemmer til videospil, animationsfilm eller lydbøger. Smart, når gruppen i øjeblikket skiftes til at aftjene værnepligt i det sydkoreanske militær.
Samtidig er der dog også eksempler på, at AI kan kaste mere dubiøse kreationer af sig. Supertone har for eksempel flere gange skabt nye sange med afdøde kunstneres stemmer – for bare at nævne ét kontroversielt scenarie.
Fremtiden er her
Der er altså mange eksempler på stemmemanipulation gennem kunstig intelligens. Både fra uofficielle sange, som ‘Heart On My Sleeve’, men sandelig også fra den etablerede branche.
I de kommende år må vi derfor forvente, at musikbranchen vil gøre alt, hvad der står i dens magt, for at bekæmpe den uautoriserede brug af AI til at skabe musik.
At bekæmpe selve teknologien virker omsonst, og derudover rummer den et væld af muligheder. Lige nu handler det altså for musikbranchen om at bekæmpe uofficiel AI – samtidig med at man forsøger at regne ud, hvordan man selv kan bruge teknologien.
Reaktionen fra Universal på ‘Heart On My Sleeve’ var i hvert fald ikke til at tage fejl af. AI er pludselig blevet noget, musikbranchen tager meget alvorligt.