The Smiths var et af 1980’ernes mest indflydelsesrige rockbands, der på trods af dets korte eksistens på blot fem år, formåede at skabe en lyd, som stadig giver genklang den dag i dag.
Det skyldtes ikke mindst forsanger Morrisseys eklatante stemme og tragikomiske sangtekster samt den virtuose guitarist Johnny Marrs opfindsomme, klingende guitarriffs.
Men, ikke at forglemme, var Manchester-bandets fremragende rytmesektion, bestående af trommeslager Mike Joyce og bassist Andy Rourke, en livsnødvendig instans for, at det hele gik op i en højere enhed.
Nu siger de tidligere bandmedlemmer farvel til vennen Rourke, der i går døde efter en længerevarende kamp med bugspytkirtelkræft. Han blev 59 år.
»Det er med dyb sorg, at vi annoncerer Andy Rourkes død efter længere tids sygdom med bugspytkirtelkræft. Andy vil blive husket som en rar og smuk sjæl af dem, som kendte ham, og en suverænt begavet musiker af musikfans«, skriver Johnny Marr på Instagram og fortæller om deres særlige venskab, da de var unge.
Også Morrissey var ude og ære Andy Rourkes minde på sin hjemmeside:
»Han vil aldrig dø, så længe hans musik bliver hørt. Han kendte aldrig sin egen evne, og intet, som han spillede, var blevet spillet af nogen andre. Hans anderledeshed var så fantastisk og utraditionel, og han beviste, at det kunne gøres. Han var også meget, meget morsom og meget glad, og efter The Smiths bevarede han en stabil identitet – aldrig nogle kunstige bevægelser. Jeg antager, at vi i sidste ende håber, at vi blev værdsat. Det behøver Andy ikke at bekymre sig om«.
The Smiths-albummene ‘The Smiths’, ‘Meat Is Murder’, ‘The Queen Is Dead’ og ‘Strangeways, Here We Come’ står tilbage som pionerarbejde inde for indie-lyden med et tekstunivers præget af mørk humor akkompagneret af opløftende guitarspil.