Kitschet Hilda Heick-feature er noget af det bedste på Marcus.wavs ‘En sød lille én’

Kitschet Hilda Heick-feature er noget af det bedste på Marcus.wavs ‘En sød lille én’
Marcus.wav. (Foto: Niklas Adrian Vindelev)

Da Marcus.wav vandt 2021-udgaven af KarriereKanonen, beskrev han sin musik som »depressions-techno«. I realiteten var det snarere electropop med tvivlsomme techno-indflydelser, men der er ingen grund til at være for pedantisk omkring betegnelsen, for med 2024-albummet ‘En sød lille én’ har han lagt sin oprindelige genre på hylden.

Nu er han rapper. I hvert fald på størstedelen af det nye album. Men ‘En sød lille én’ vidner også om, at han stadig favner bredt. Afslutteren ‘Værtshussang’ er forsigtig, guitarbåret singer/songwriter-musik, der leder tankerne hen mod August Høyen, og ‘Danser sorgerne væk’ er let rocket indiepop, der klinger af Barselona.

Selv når han rapper, ynder han at smelte genrer. Vi får lidt Drake-agtige flows over noget blueset 60’er-pop på ‘4 uger’, og hooket på ‘#Inviteret’ får assistance af et rigeligt lunkent housedrop, der lyder, som om det har ligget på harddisken siden 2016.

Marcus.wav. (Foto: Mads Alexander Lund)

På ‘Jeg ved det godt’ er omkvædet gudhjælpemig løftet direkte fra Rugsted & Kreutzfeldts megahit af samme navn. Her rapper han blandt andet, at »folk sagde, verset ikke gav mening i forhold til omkvædet«. Disse folk har unægteligt ret. Det er et påfaldende dårligt valg af sample til en sang om, hvor langt han er kommet, og hvilke strabadser han er overkommet.

Selvom han er relativt ny i genren, fungerer det dog markant bedre, når han helliger sig hiphoppen. Trods genreskiftet er depressions-tematikkerne fra 2021 stadig hyppige, og her fungerer hiphoppens virkemidler eminent.

Han har et talent for at få sine flows til at fremstå som tankestrømme. Så uigennemtænkt som omkvædet til ‘Jeg ved det godt’ er, kan jeg virkelig godt lide, hvordan hver linje i versene føles så umiddelbar og bliver leveret som skidt fra en spædekalv. På singlen ‘Marcus og månen’ er der også nogle dejligt rodede vokalrytmer, der gør, at man også som lytter kan fornemme, hvor uoverskuelig Marcus.wavs sindssituation er.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Samtidig er ‘Marcus og månen’ så fornemt konstrueret, at de hæsblæsende vers står over for et mere roligt, melodisk omkvæd, hvor man kan mærke Marcus.wav ånde ud og tælle til 10. Hvis der er én sang, hvor Marcus.wav som hiphopprojekt får sit potentiale indfriet til fulde, er det den.

Knap så vellykket er ‘Fillip Phaber’, hvor han prøver at blande sine følelser og observationer med lidt punchline-rap – hvilket altså ikke er en disciplin, han har mestret endnu. At blive »skør ligesom hittet fra Gnarls Barkley« er ikke vittigt, det er bare en tom reference. »Usmageligt ligesom senfølger fra corona« er corny, og »spil for lotteriet, lidt ligesom en tombola« får mig til at undre mig over, om Marcus.wav mon er klar over, at udtrykket altså lyder ‘spil for galleriet‘, ikke ‘lotteriet’.

‘Filip Phaber’ slutter også af med et sløjt forsøg på at skabe en sammenhængende albumoplevelse. Knap det sidste minut af sangen er en rumklangsfyldt udgave af omkvædet til ‘Marcus & Månen’, det næste nummer på tracklisten. Intentionen var sikkert at skabe en intro, men når ‘Marcus & Månen’ rent faktisk starter, føles det snarere, som om sangen er begyndt forfra. Ret instinktivt er jeg flere gange begyndt at tjekke, om min afspiller mon fejlagtigt spillede det samme nummer to gange.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lige efter ‘Marcus & Månen’ får vi albummets nok bedste track, ‘Aldrig doven’. Desværre skyldes det i højere grad gæsterne Bjørn og Josva, end det skyldes Marcus.wav selv. Når de tre optræder side om side, er det tydeligt, at Marcus er den mest begrænsede rapper af de tre.

Så foretrækker jeg den kitschede spoken word-feature fra Hilda Heick på åbningsnummeret. Det er spidsfindigt, det er kækt, og der er en emotionel nerve, der lurer under det hele. Hvis der er fokus på den slags frem for plat punchline-rap og nostalgi-baitende samples, kan Marcus.wav nok bidrage med noget til dansk hiphop.


Kort sagt:
Marcus.wav er gået fra popsanger til rapper. Resultatet er ujævnt, men med lovende øjeblikke. I fremtiden kan man håbe på færre Rugsted & Kreutzfeld-samples, mindre punchline-rap og mere spidsfindig skildring af alvorlige emner.

Marcus.wav. 'En sød lille én'. Album. Sony.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af