Tiltrængt knytnæve og en sang om fnat: Her er 10 højdepunkter fra Spot Festivals første dag

Den første af to dage på Spot Festival er overstået, og de store øjeblikke stod i kø.
Tiltrængt knytnæve og en sang om fnat: Her er 10 højdepunkter fra Spot Festivals første dag
Users på Spot Festival. (Foto: Daniel Reumert/Soundvenue)

Users er den knytnæve, dansk postpunk har trængt til

I omtrent ti år efterhånden har det føltes, som om alle danske postpunkbands har set mod landsfællerne Iceage for inspiration, men der er ikke spor af istid i Users’ udgave af genren. Deres musik er et højtråbende, dybt politisk oprør, hvor raseri er den motiverende følelse, og hvor samfundets strukturelle uretfærdigheder er årsagen til dette raseri.

Fans af politisk indignerede postpunk-grupper som Viagra Boys, Tropical Fuck Storm, Fontaines D.C. og særligt Idles bør holde øje med dem – og deltage næste gang, der er en moshpit af samme kaliber, som eksempelvis ’Prosecute’ og ’Why Can’t It Fucking Change?’ skabte på Spot Festival. Kjartan F. Stolberg

Greta på Spot Festival. (Foto: Malthe Roland/Soundvenue)

Greta gjorde klubmusikkens frigørende kræfter synlige

Hvordan illustrerer man bedst, hvor frigørende klubmusik kan være? Et godt bud kom fra Gretas ambitiøse sceneshow, hvor hun bogstaveligt talt blev lukket inde i en kasse – ikke ulig den Margot Robbie skal træde ind i i ’Barbie’ – under det drømmende nummer ’Open Eyes’.

Da hun derefter blev lukket ud, var det som at se de dunkende elektroniske toner befri hende fra denne indelukkede atmosfære. Og til tonerne af de kolossale house-bangere ’Feel It’ og ’Never Enough’ bevægede hun sig derefter, som om det at bevæge kroppen var hele meningen med livet. Kjartan F. Stolberg

Rebebe brugte et æggeur som instrument

Rebebe kørte et helt klassisk setup til sin koncert på Volume Village: en vokalist, en bassist/keyboardist, en guitarist og … et æggeur?

Da hun skulle spille ’Tissue’, startede hun nummeret med at skrue på et æggeur, og urets tikken begyndte derfra at fungere som percussion for nummeret. Og præcis som nummeret var slut, ringede æggeuret. Det var overraskende vellydende, og det gjorde en i forvejen velskrevet popsang endnu mere charmerende. Kjartan F. Stolberg

Østen på Spot Festival. (Foto: Daniel Reumert/Soundvenue)

Østen fik noget frem i publikum

Østen imponerede stort med klare popsange, tungsindede følelser og ambitiøse arrangementer, da han fremførte sangene fra sit debutalbum, der udkommer senere på året.

Men først da han spillede singlen ‘Regn’, kom der en fysisk reaktion fra publikum, der rejste fra de dybe sæder i Lille Sal, stemte i koret på omkvædet og fremmanede en ret stærk følelse af samhørighed. Nicolai Torp

Aphaca på Spot Festival. (Foto: Malthe Roland/Soundvenue)

Aphaca spillede solen frem

Aphaca kom næsten hoppende ind på Parkscenen som fødselsdagsbørn, der endelig måtte åbne deres gaver. Bertram Rask må have løbet 10-12 kilometer under koncerten, men holdt stadig sin sprælske basgang i stram snor – også da han fulgte frontmand Rumle Kærsø ud i publikum under en energisk udgave af ‘Aphaca123’.

Foran et stort begejstret publikum vandt Aphaca en stor sejr på udstråling og umiddelbare popsange, men det var særligt fint, da solen brød frem mellem skyerne under den aldeles uimodståelige ‘Mig og min mund’. Nicolai Torp

Ninna Lundberg sang om fnat – det gav en klump i halsen

Du kender måske Ninna Lundberg som sanger i Ganger, men hun har også en rigtig spændende solokarriere kørende – og på Spot Festival spillede hun det, der ender med at blive solokarrierens første dansksprogede sange.

Setuppet var simpelt og skrøbeligt, helt uden trommer. Lundbergs stemme var bjergtagende som altid, og særligt da hun harmoniserede med sin keyboardbetjenende Ganger-kollega Mille Mejer Djernæs Christensen, fungerede det eminent.

Højdepunktet i det regi var sangen ’Det der lever i min hud’ – et nummer, der ifølge Lundberg blandt andet handler om fnat. Her gav harmonien mellem de to vokalister en decideret klump i halsen. Kjartan F. Stolberg

Ella Augusta på Spot Festival. (Foto: Daniel Reumert/Soundvenue)

Ella Augusta havde ikke brug for Benjamin Hav

Der lød et kollektivt suk i Lille Sal, da Ella Augusta måtte fortælle, at Benjamin Hav altså ikke var taget med til Aarhus for at lægge sit vers på deres storhittende samarbejde ‘Første dag’.

Det stoppede imidlertid hende ikke i at spille i sangen alligevel, og hun havde da også den perfekte løsning på den tidligere Benal-rappers fravær: »Jeg er jo ikke rapper«, sagde hun med en smil på læben. Og så begyndte hun alligevel at rappe. Malthe Hjort

Deb Foam skabte en kompakt industrial-fest

Da Deb Foam trådte frem på Folkestedets scene, så det ikke ud af meget. Hun kiggede ikke det store på publikum, og hendes setup bestod udelukkende af en laptop, en Ableton Push og under visse momenter en mikrofon, der var sovset ind i reverb. Hun lod et simpelt projektor-show tage det meste af ansvaret for koncertens visuelle dimension, mens hun selv koncentrerede sig om at skabe lyd.

Men hvilken lyd hun så også skabte! Tunge, metalliske industrial-klange brusede ud af højttalerne, og i sammenspil med en techno-puls skabte de et landskab, hvor det var umuligt at stå stille. De fleste Spot Metal-bookinger ville være misundelige over en så tung lyd. Kjartan F. Stolberg

Neon Priest på Spot Festival. (Foto: Daniel Reumert/Soundvenue)

Lufthorn til Neon Priest

De var ikke kommet for at smalltalke. Med tre medlemmer bag knapper og trommer, og så forsangeren Julius Winther i front som festens autotunede og sørgmodige indpisker, leverede Neon Priest overbevisende deres smittende blanding af sårbarhed og et pumpende electropop-rave fra start til slut af deres 35 minutters time slot. Et fyldt Voxhall elskede det og hoppede med.

Højdepunktet kom, da et af bandmedlemmerne hev et lufthorn frem midt i et nummer, for det siger noget om en fest, når et lufthorn kan trykkes i bund og bare glide ind i beatet som det mest naturlige. Kristian Keller

The Birds forløsning

Alt gik galt for Yunus Rosenzweig, da produceren debuterede på Spot med sit eurotrashede projekt The Bird. Han var blevet tildelt festivalens måske mest ucharmerende location, Folkestedet, der mindede om et mødelokale på en folkeskole, og hvor scenen var ikke-eksisterende.

Og så drillede teknikken fra start med en skrattende mikrofon, der krakelerede den fantasiverden, som The Birds sad boy klubpop ellers forsøgte at indhylle os i med hektiske beats, computerspillyde og vokaleffekter. 

Heldigvis kom forløsningen. Det kan godt være, at han bare kapitulerede og nærmest kørte playback, men røg, stroboskoplys og festen skabte en dejlig cocktail til Debbie Sings-samarbejdet ‘Angel’ – og så må vi håbe for The Bird, at forløsningen bliver endnu større på Roskilde Festival i juli. Kristian Keller

Find hele Soundvenues dækning af Spot Festival HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af