JUBILÆUM. Det er ikke for sjov, at der er lavet actiondukker ud af de to rappere i Run The Jewels.
Som to antihelte med (lidt for) voldelige tendenser bekæmper Killer Mike og El-P nemlig verdens uretfærdigheder med aggressive bars, hvor skildringer af politivold og racediskrimination kombineres med humor og en dosis grov sex.
Deres voldsomme, kontrastfulde musik føles mere aktuel end nogensinde, efter at Trumps anden valgsejr har vist os, præcis hvor splittet og konfliktfyldt USA er.
Det er nemlig netop dette splittede, selvmodsigelsesfulde USA, som Run The Jewels mesterligt skildrer på deres andet album.
Deres socialrealisme leveres med lige dele humor og alvor: Duoen skaber et galgenhumoristisk portræt af et land, der i stigende grad polariseres mellem fløjene.
Her fortæller vi historien bag et ekstremt umage makkerpar, der fandt hinanden efter mange år i musikbranchen – og formåede at skabe et album, der i dag føles som et fremtidsvarsel.
Hvordan blev albummet til?
Inden Run The Jewels havde Killer Mike og El-P hver især fundet succes i undergrunden. Men de kom fra vidt forskellige verdener.
El-P var en indie-rapper og producer fra New York, der etablerede det i kultkredse legendariske hiphop-pladeselskab Definitive Jux i 1999. Med det udgav han flere elskede og anerkendte undergrundsalbum, inden han debuterede i eget navn med ‘Fantastic Damage’ i 2002.
Killer Mike var en rapveteran fra Atlanta, der fik sit gennembrud i 2001 som feature på Outkasts ‘Snappin & Trappin’. Senere medvirkede han på deres hit ‘The Whole World’, og blev i en periode nærmest betragtet som gruppens uofficielle tredje medlem. I 2003 udgav han sit debutalbum ‘Monster’, hvor begge Outkast-medlemmer medvirkede.
Killer Mike og El-P mødte hinanden i 2011. El-P har fortalt, at de ved deres første møde snakkede om musik i timevis, inden de endte med at tage i studiet sammen.
Samarbejdet førte efterfølgende til at El-P producerede og medvirkede på Killer Mikes anmelderroste album ‘R.A.P. Music’ fra 2012. El-P udgav selv albummet ‘Cancer 4 Cure’ samme år, hvilket fik de to nyerklærede besties til at tage på turné sammen.
Med alderen tæt på de 40 kunne de ikke ligefrem betegnes som en del af den nye rapskole. Alligevel virkede de som genfødte, da de i 2013 officielt slog pjalterne sammen som Run The Jewels, og udgav deres selvbetitlede debutalbum.
Året efter perfektionerede de deres beskidte, industrielle lyd på opfølgeren ‘Run The Jewels 2, der for alvor katapulterede dem fra rap-underdogs til større succes.
Hvordan lyder det?
Lyden af Run The Jewels er lyden af kontraster. Det dystre og det sjove, det politiske og det seksuelle, det aggressive og det empatiske, det sorte og det hvide.
Hvem ville ellers kunne slippe af sted med at lave et album, hvor de som det mest naturlige leverer en fire minutter lang ode til oralsex i form af ’Love Again (Akinyele Back)’, der efterfølges af ’Crown’, en hjerteskærende beretning om at sælge stoffer til en udsat, gravid kvinde?
Det er lige dele amerikansk drøm og mareridt.
Det politiske kommer til udtryk i ‘Early’, der omhandler politivold i USA. Her findes linjer som »they’ll watch you walk to the store they’re recording, but didn’t record a cop when he shot no warning«.
Det efterfølges af »go home, go to sleep, up again early«: Forfærdelighederne gentager atter sig selv, og det er her aggressionen træder ind. For alt må ødelægges for at kunne blive opbygget igen.
Aggressionen mærkes tydeligt på ‘Close Your Eyes (And Count To Fuck)’, der gæstes af Zach De La Rocha fra Rage Against The Machine. Sangen tangerer opfordring til oprør.
Men alt er ikke alvor hos RTJ. Hør bare El-P på albummets nok mest useriøse nummer ‘Oh My Darling Don’t Cry’, hvor han siger til deres haters: »Style violent, give a fuck if you deny it, kids. You can all run naked backwards through a field of dicks«.
Albummets konstante pendulerering mellem humor og alvor gør, at man som lytter aldrig får lov til at føle sig sikker. Man bombarderes af enormt mange indtryk.
At man som lytter kastes rundt imellem kontraster, afspejler hvordan det må være at bo i land, der disse dage er præget af konflikter, kaos og indre modsætninger. ‘Run The Jewels 2’ er lydbilledet af et mulighedernes land, hvor du aldrig ved, hvad der venter.
Hvad har det betydet?
‘Run The Jewels 2’ medvirkende til at genantænde faklen for politisk rap i midt-2010’erne, hvor et opgør mod Trump måtte behandles med den nødvendige aggressivitet, der har været en del af hiphoppens DNA siden begyndelsen. Killer Mike og El-P gav den nye politiske vrede et sprog med deres fællesprojekt.
Den genantændte fakkel leverede en række stærke politiske hiphop-album i de efterfølgende år fra kunstnere som Kendrick Lamar, A Tribe Called Quest, Open Mike Eagle og Jean Grae & Quelle Chris.
En bølge af eksperimenterende rap kan også spores tilbage til kølvandet af albummet, hvor det ikke er svært at se den evigt udfordrende Jpegmafia som en kunstner, der eksisterer i forlængelse af Run The Jewels.
Der er også et slægtskab mellem andre originaler som den hyppige samarbejdspartner Danny Brown. Danny Brown og JPEGMafia har i øvrigt selv flaget med inspirationskilden på deres fællesalbum ‘Scaring The Hoes’, der har et nummer, der er opkaldt efter Run The Jewels.
‘Run The Jewels 2’ har altså været et prægende album for både undergrundsrap og politisk hiphop. Men lige præcis nu føles det primært som et prisme, der kan hjælpe os med at forstå det USA, der netop har valgt Donald Trump.
For sprækkerne i landet, der løber som ar gennem USA’s hud, var allerede tydelige på dette 10 år gamle mesterværk.