Kvinde kyssede Romeo Santos på scenen – det kostede hende sit ægteskab

Kvinde kyssede Romeo Santos på scenen – det kostede hende sit ægteskab
Romeo Santos. (Foto: Gerardo Mora/Getty Images)

Mange musikfans drømmer sikkert om et kys fra deres yndlingskunstner, men få har måske overvejet de mulige konsekvenser. 

Det har en kvinde ved navn Miriam Cruz måttet sande, efter et intimt øjeblik med Romeo Santos, forsangeren i den populære bachata-gruppe Aventure, har kostet hende et intet mindre end 10 år langt ægteskab. Det skriver Consequence of Sound.

I en række virale videoer filmet under en nylig koncert med gruppen ses Cruz hoppe op på scenen, hvorefter hun kaster sig i armene på Santos og kysser ham inderligt på munden.

I videoerne høres publikums hujende bifald, men helt så begejstret var Cruz’ ægtemand tilsyneladende ikke for sin kones møde med den grammyvindende stjerne. Ægtemanden var ikke til stede under koncerten, men bad om skilsmisse kort efter, da han fik nys om videoerne.

Det fortæller Cruz i et længere og sidenhen slettet Instagram-opslag – der ligesom videoerne er blevet delt flittigt på de sociale medier – hvori hun undskylder til sin eksmand og beder om tilgivelse.

Cruz fortæller, at hun blev »revet med af nerver og følelser« uden at overveje, hvordan det kunne påvirke hendes familie, og at hun er »overvældet af sorg«, omend hun tager ansvar for sine handlinger og respekterer sin eksmands beslutning. 

På trods af de voldsomme konsekvenser er Cruz dog stadig glad for, at hendes »længe ventede drøm« om at kysse Santos endelig er gået i opfyldelse. Et kys, hun har forestillet sig i årevis »både vågen og i søvne«. 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af