Et udsolgt Forum blev til én stor moshpit under Lamins forrygende finale
Jeg var der ikke, da Lamin sidste år triumferede i Royal Arena med Artigeardit, men jeg så ham erobre Orange Scene bare få måneder senere.
Det var et brag af et åbningskoncert. Tingbjerg-rapperen indtog landets største festivalscene som det mest naturlige i verden, og med en lind strøm af festklare hits var showet det perfekte startskud til årets Roskilde Festival.
I begyndelsen af lørdagens udsolgte koncert i Forum så det imidlertid ud til, at Lamins store soloshow ville blive den diametrale modsætning af sommerens festfyrværkeri.
Der var en helt anden tyngde, en anden alvor over aftenens hovedperson, da han kom på scenen til lyden af dramatiske strygere, mens den næsten mørklagte sal fyldtes med røg.
Ganske passende lagde han ud med ‘Travlt bror, du kender’, åbningsnummeret på hans karrieredefinerende tredje album, der blev rappet siddende og mere dynamisk end i studieversionen, som da det kølige, monotone flow i andet vers fik en snert af aggression.
Dramaet tog til, da Lamin kom på benene til ‘H V D O L’, henkastet i et vaporwave-æstetisk, nærmest ‘Blade Runner 2049’-agtigt lilla skær, mens den ambitiøse singles lige så ambitiøse musikvideo rullede over storskærmen.
Med sin omkvædsløse struktur og overflod af beatswitches er sangen ikke ligefrem skåret efter den sikre hitskabelon, men salen brølede med på hver en linje. Ikke engang til Benjamin Havs egne koncerter bliver hans navn skreget så højt, som da Lamin namedroppede ham i Forum.
Det var eminent. Koncerten var første gang, materialet blev spillet live, og Lamin insisterede på at lade de nye numre komme til deres ret.
De magiske øjeblikke var der flere af. Som da han på ‘Vi ku’ blive’ fik selskab af ikke Artigeardit, men DR Pigekoret, der harmoniserede så smukt, at man tilgav, at Lamins tætteste samarbejdspartner aldrig dukkede op.
Eller da hans faste producer Anton Westerlin pludselig kom løbende ind på scenen, og det ellers så maksimalistiske, pyrotunge show for en stund blev skåret helt ind til benet med bare de to og en mixerpult. På den bedst tænkelige måde blev Forum forvandlet til en piratfest.
Men måske var det netop disse enorme højdepunkter, der fik andre dele af showet til at virke en kende undervældende.
Det gjaldt ikke mindst en lige lovligt rutinepræget parade af hits fra især rapperens første album, mens beslutningen om at vise en live-session af ‘Tro på det’ på storskærmen under samme nummer skabte tydelig forvirring om, hvorvidt Hans Philip rent faktisk var til stede.
Andre gange fik man alligevel deja-vu til Roskilde Festival, uden at disse øjeblikke dog nåede samme overlegne niveau. Blandt andet fordi vokalen i omkvædet til ‘De her timer’ bare ikke var nær så sikker denne gang.
Ikke desto mindre gik det som altid rent ind, da Lamin allerede tidligt i showet rullede det tunge skyts ud i form af ‘Window’ og ‘Gode dage, gode drinks’, og den gode stemning var til at tage og føle på, da koncerten tog en klubbet drejning med ‘Vågen’ og ‘Sent’.
Endnu højere var humøret, da Lamin mod slutningen af koncerten fik selskab af først Icekiid på ‘Hvad skal der ske’ og derefter Gilli på ‘Hva du på’ – en sjælden gæsteoptræden fra den ellers så tilbagetrukne B.O.C-rapper, der da også modtog aftenens største jubelråb.
Men Lamin havde gemt sit trumfkort til sidst. Nemlig Benny Jamz, der så sent som i sidste weekend optrådte i smoking og med symfoniorkester i Koncerthuset, men som lørdag aften ramte Forum som en altødelæggende orkan, da tiden endelig var inde til ‘Skyll’.
Det voldsomme, rage rap-inspirerede titelnummer er for mig at se i forvejen det bedste track på Lamins seneste album, og dets rabiate energi blev taget til nye højder, da det fik sin live-debut foran 10.000 ekstatiske fans. Det føltes, som om den fyldte sal blev til én stor moshpit.
Det var en forrygende finale. Aldrig er en koncert med Lamin formentlig sluttet så brutalt. Og det er på mange måder sigende for aftenen som helhed: Magien opstod, når Lamin skubbede til vores opfattelse af, hvem han er som rapper, akkurat som han gør det på sidste års hovedværk.
For ja, Lamins stort anlagte Forum-koncert var selvfølgelig en fest. Men i de bedste øjeblikke var den også mere end det.
Kort sagt:
Den gode stemning var til at tage og føle på til Lamins stort anlagte Forum-koncert, men ligesom på hans seneste album opstod de bedste øjeblikke, når han skubbede til vores opfattelse af, hvem han er som rapper.