Midt i interviewet braser Kingtommis manager ind i det spartansk indrettede backstagelokale i Lille Vega med et spørgsmål, der haster.
»Thomas, den der kåbe der … troldmandskåben«, siger han. »Hvor ligger den?«.
»Den tror jeg måske ligger derhjemme«, svarer Kingtommi undskyldende. »Jeg ved ikke, hvor den er«.
»Okay. Jeg finder ud af det«, siger manageren efter et kort sekunds tænkepause og forsvinder lige så hurtigt, som han dukkede op.
Den scene, slår det mig senere, indkapsler på en måde den kunstneriske situation, 25-årige Thomas Mulcahy har været i den seneste tid.
Nysgerrige musiklyttere, festivaler og medierepræsentanter har summet om ham siden det første mindre gennembrud i 2023, hvor han – bogstavelig talt – introducerede sig selv som rockstjerne for en ny generation. Men i stedet for at give sit publikum den lovede forløsning, har Kingtommi gemt sig i en musikalsk troldmandskåbe.
I 2024 kastede Mulcahy sig nemlig ud i en slags musikalsk rollespil. Først på ’Haven’-ep’en, der dyrker et ’Ringenes herre’-agtigt fantasy-univers. Derefter på ’EP3’-udgivelsen, hvor han med egne ord legede med MGP-æstetik. Meget mere om de to udgivelser senere.
De to venstresving har fascineret, men også forvirret. Det har ikke været helt klart, hvor Kingtommi var på vej hen. Om han selv vidste, hvad målet med det hele var.
Det har derfor været et succesfuldt, men også sært år for Mulcahy. Mange var klar til at give ham den kongekrone på, han allerede bar på pressefotos i 2023. I stedet begav han sig ud på eventyr.
Nu er spørgsmålet, hvad der skal ske i 2025. Vil han bevæge sig mere hen imod en konventionel artistrolle og begynde at slå ind på den vej mod stjernerne, der er blevet lagt ud foran ham? Eller vil han hellere endnu længere ud i eventyrskoven?
Det er de spørgsmål, jeg håber på at få svar på her i Lille Vega, hvor jeg møder ham lige inden, han skal spille en udsolgt koncert.
Bevidst deroute
»Jeg tror, mange tænker: ’Hvad fanden laver han? Hvorfor gør du det her? Kan du ikke bare lave lidt af det samme?’«, siger Kingtommi, da jeg spørger ham om reaktionerne på hans output fra 2024. »Men jeg gider ikke lave det samme«.
De WTF-reaktioner, Thomas Mulcahy refererer til, handler om modtagelsen af de to ep’er, han udgav sidste år.
Først kom ’Haven’, der introducerede et fantasy-univers med troldmænd, riddere og andet godt fra Midgård og Avalon.
I ’Merlins’-videoen fra ep’en kaster Kingtommi sig fuldt ud i rollespillet med en avanceret udklædning, og han tilføjer for god ordens skyld en koreografi, der nærmest ligner en audition til det næste k-pop-band. En kostumeklædt koreografi, man i 2024 kunne opleve på Roskilde Festival – og umiddelbart efter mit interview også live på scenen i Lille Vega.
»Jeg har ikke besluttet mig for at lave en ’Ringens herre’-sang. Det skete bare«, siger Kingtommi selv om det pludselige skift. Han stod og nynnede i mikrofonen en dag, og før han vidste det, var han på vej til Avalon, forklarer han.
Mindre mærkværdigt blev Kingtommi-universet ikke på ’EP3’ fra november.
Her var troldmandskåben smidt til fordel for et MGP-kostume. Kingtommi kastede sig ud i bevidst naivistiske tekster om kærlighed og andre tætte relationer, alt sammen formidlet gennem cute, glat autotune-pop, der flirtede med den type følsom hiphop, svenskere som Drain Gang laver – eller som ep-gæsten Papa E skabte med Fraads.
De to ep’er var både konceptuelle og musikalsk nyskabende for Kingtommi. Men de var samtidig også nørdede stiløvelser, der næsten demonstrativt afveg fra den vej til stjernerne, mange spåede ham i starten af 2024.
Da han udgav debutsinglen ’Bedre end dem’ i 2022, havde han ellers ret så skråsikkert erklæret, at han var sin generations bud på en rockstjerne: »En som viser sin skrøbelighed og sine usikkerheder, men som også kan sige: ’Fuck det hele, jeg er den sygeste’. For det er sådan, det er for langt de fleste. Det er ikke enten eller, selvom det er det, vi har fået fortalt så længe«.
Det var den lovede rockstjerne, vi ventede på i spænding. En kunstner, der på emo-agtig vis kunne kigge helt ned i sin generationens sorteste angst, men som samtidig med inspiration fra hiphoppen kunne svinge sig op til et niveau af selvtillid, der var helt euforisk.
Men denne generationsstjerne ville ikke indfinde sig. I hvert fald ikke på den måde, vi forventede.
»Det har været et bevidst valg«, siger Kingtommi om sin musikalske udvikling i 2024. »Jeg ser mange artister lave en ep og så et album, og så sætter de en fælde for sig selv, fordi folk forventer en bestemt lyd fra dem. Jeg ville fra starten af vise forskellige ting, så folk ikke ved, hvad de kan forvente. Så derfra kan jeg gøre, hvad jeg vil«.
Et år, der var alt for meget
Jeg taler med Kingtommi i over en time i det lille backstagelokale, og det indtryk, jeg får, er, at han er usædvanligt reflekteret. Hvis der er én ting, han vender tilbage til igen og igen, er det en insisteren på sin egen kunstneriske frihed og en drøm om, at musik skal være … sjovt. En leg.
»Mange tager sig selv meget seriøst, når de laver musik«, siger han. »Jeg prøver ikke at tage mig selv så seriøst. Det er også derfor, jeg prøver at lave de her ’Merlins’-ting«.
Kingtommi er bevidst om, at den her legende tilgang også fremmedgør visse lyttere. Og måske også anmeldere.
»Prætentiøs, alvorlig musik bliver tit anmeldt bedre end hiphopplader med autotune eller plader om fester«, siger han, og den opdeling frustrerer ham. »Der er selvfølgelig undtagelser. Men hvorfor er der så stor forskel på, hvordan de bliver bedømt?«.
For Kingtommi er det ikke en mulighed at blive i samme spor. Det gentager han flere gange i løbet af interviewet. »Det med at skifte mellem modes var vigtigt for mit projekt. Det er sådan, jeg gerne vil skrive sange. Jeg vil lave nye typer af musik, på godt og på ondt«.
Den insisteren på at bibeholde det legende har været nødvendig for ham den seneste tid. For 2024 var ikke kun året, hvor Kingtommi forvirrede sine fans. Det var også et år, hvor alt gik lige lovlig stærkt.
»Jeg havde et absurd travlt forår, hvor jeg skulle færdiggøre sangene fra ’Haven’ og forberede et helt nyt liveshow til Roskilde, den vigtigste koncert i mit liv«, siger han og fortsætter:
»Jeg skulle færdiggøre min bachelor på Rytmisk Musikkonservatorium, og så skulle jeg spille en virkelig fed og vigtig koncert med mit andet projekt, Uden Ord, på Spot Festival. Det har været vores drøm at spille i Lille Sal på Spot, siden vi var der første gang«, fortæller Kingtommi om tiden, hvor hans drømme gik i opfyldelse.
Men det var samtidig et år, hvor det ikke rigtig var muligt at nyde de mange sejre. For udover de nævnte projekter jonglerede han også et stort anlagt musikvideoshoot og en ambitiøs afgangskoncert på netop Rytmisk Musikkonservatorium.
»Der var for mange ting. Det var ikke godt overhovedet. Det gjorde det svært for mig at nyde noget af det. Alle de ting, jeg havde set frem til, blev til noget, der bare skulle afvikles«, fortæller han.
Ventetiden er forbi
Foråret 2024 blev dog også det, Thomas Mulcahy kalder en »øjenåbner«. En vigtig lektion om, at man er nødt til at gøre tingene i sit eget tempo og på sin egen måde.
På den måde har Kingtommis 2024 måske også været et slags oprør. En protest mod at gøre det, der forventes. En insisteren på autonomi.
Kingtommis oprørske antifase har indtil nu manifesteret sig i tre ep’er, der alle har hver sin klare identitet. Gennembrudsudgivelsen ’Helt ind til knoglerne’ fra 2022, hvor Mulcahy tit brugte biler som sin centrale metafor, og så 2024-ep’erne. De udgør en trilogi, fortæller han. Men nu er det tid til næste fase.
»Jeg skal nok lave et album. Jeg er i gang. Det har hele tiden været planen«, siger Thomas Mulcahy. Han er ikke langt med albummet endnu, men er begyndt at bevæge sig ind i dets kunstneriske zone.
»Jeg elsker at arbejde på den måde. At være fordybet og lade sangene farve hinanden. At være helt inde i en proces, hvor man ser det som en helhed. Det vil jeg gerne ind til med det kommende projekt«.
Før Kingtommi er klar til albumprojektet, har han dog en sidste deroute klar. Nemlig ’Sommerfuglesangen’, der udkommer på fredag. Det er et nummer, han var i tvivl om, hvorvidt han ville udgive.
»Jeg tænkte først: ’Det er for dumt, det her’. For den er fuld børne-MGP-æstetik«, siger han.
Kingtommi er altså i sin MGP-æra lidt endnu. Men snart kommer det store album. Vi skal bare lige på ét sidste eventyr. Hvor var det nu, den troldmandskåbe lå henne…?