KOMMENTAR. Hvilken af følgende tre sange er din favorit: ‘I Like When U Do’ af Mikkel Nordsø Band, ‘Comrade Conrad’ af Repertory Quartet eller ‘Love Sea’ af Alphabeat?
Det simple spørgsmål stillede jeg den 2. marts 2023 i en afstemning på Facebook. Alphabeat-sangen fik flest stemmer og røg således videre til anden runde i en turnering, der på sigt skulle finde en demokratisk vinder af titlen som den bedste danske sang nogensinde.
Dette var den allerførste afstemning i den første af i alt 12 runder. I første runde deltog 6.144 sange på tværs af 2.048 afstemninger. Vinderne af første runde røg så videre til anden runde, og herfra mødtes sangene én mod én. Den sidste runde – finalen – nåede sin konklusion i forrige uge. Alle sange var nu blevet elimineret med undtagelse af to af dansk musikhistories største kærlighedssange: ‘Bag duggede ruder’ af TV-2 og ‘Kvinde min’ af Gasolin.
Finaleafstemningen indsamlede knap 6.000 stemmer i de tre døgn, den var aktiv. Og vinderen blev – ikke overraskende – ‘Kvinde min’.
Men det vigtigste har selvfølgelig ikke været destinationen, men derimod rejsen, hvor man har kunnet bruge denne stemmende menneskeskare til at få et indblik i, hvordan dansk musik er blevet kanoniseret. Her er en række af de ting, jeg lærte af, hvordan folk stemte i løbet af turneringen.
Kun ét nyere band kunne hamle op med fordums giganter
Jeg var fra start bevidst om, at den nyere musik næppe ville tiltrække nær så mange stemmer som de klassikere, der har flere årtier på bagen. Der bliver i streaming-æraen udgivet mere musik end nogensinde, og selvom konkurrencen spændte over 100 års indspillet musik, var 45 procent af de sange, jeg havde fundet til at deltage i runde 1, fra 2010 eller senere.
Efter én runde var det tal svundet ind til 19 procent. Runden efter var det 13 procent. Og sådan fortsatte det, mens 80’erne samtidig kom til at fylde en større og større andel af de tilbageværende sange.
Kun ét nyere band kunne reelt hamle op med fordums giganter. Da der i alt var 256 sange tilbage, var 14 af dem fra 2010 eller senere – og knap halvdelen af disse var med The Minds of 99. Én runde senere stod The Minds of 99 bag samtlige tre tilbageværende sange, der var udkommet efter 2006: ‘Emil’, ‘Som fluer’ og ‘Alle skuffer over tid’.
00’ernes store klassikere var den følelsesladede altrock
Da The Minds of 99 blev slået ud, var det tydeligt, hvilken musik fra efter årtusindskiftet, der ellers var blevet mest kanoniseret. Kashmirs ‘Rocket Brothers’, Saybias ‘The Second You Sleep’ og Tim Christensens ‘Love Is a Matter of…’ var de tre yngste bud blandt de afsluttende 64 sange.
Og de var altså kun toppen af isbjerget. Den 00’er-musik, der havde størst medvind, var over en bred kam den store, følelsesladede, engelsksprogede altrock. Eller som man kaldte det dengang: tuderocken eller klynkerocken. Mere artsy kolleger som Mew og The Raveonettes klarede sig ikke nær så godt, og de mere syng-med-poppede kolleger som Nephew og Magtens Korridorer røg også tidligere. Men klynkerocken ramte vist et sweet spot.
Store hiphopstjerner røg ud som de første
Det var først i de senere runder, at det for alvor blev drabeligt for de store hits – det var relativt smalle sange, der blev stemt ud helt til at starte med. Alligevel klarede mange store, aktuelle hiphopkunstnere ikke første runde.
Artigeardit medvirkede på 15 af de sange, der deltog i første runde. Ingen af dem røg videre. Kesis navn stod på 28 deltagende sange, og ingen af dem overlevede til anden runde. Gilli havde 41 optrædener i første runde, og allerede i anden runde var de reduceret til ‘D.A.U.D.A.’ og ‘C’est La Vie’. Anders Matthesens Gilli-pastiche ‘Pesto’ nåede længere end noget Gilli-nummer.
Der var skam et par hiphopsange fra 2016 og senere, der klarede skærene i første runde. Her hed kunstnerne dog Emil Kruse, L.O.C., Pede B, Benal, Benjamin Hav, Bogfinkevej, Pind, Nik & Jay, TopGunn, Sulka, Kidd, Tessa, Carl Knast og D1ma. Men B.O.C.’s ellers storstreamende musikrevolution fremgik knap nok af resultaterne.
Mændene dominerede – med et par spændende undtagelser
Det var ikke overraskende, at mændene endte med at dominere. Det gjorde de allerede, inden turneringen gik i gang. Med henblik på, hvor lidt kvinder historisk har fyldt i musikbranchen, var det umuligt for mig at samle et repræsentativt udvalg af 6.144 sange, der på én gang havde historisk bredde og en nogenlunde kønsbalance.
Alligevel udviklede det sig i en trist retning. I første runde var lidt over en tredjedel af sangene enten af kvinder, kønsminoriteter eller konstellationer på tværs af køn. Den andel faldt lige så stille og var i fjerde runde reduceret til en fjerdedel. Da vi nåede syvende runde, var vi nede på under 14 procent.
Det er som sådan ingen overraskelse. Da jeg for nogle år siden lavede en lignende afstemning om det bedste danske album nogensinde, var alle kvindelige kunstnere stemt ud, da vi nåede 16.-delsfinalerne. Til sammenligning gik det markant bedre denne gang, hvor det faktisk først var ved semifinalerne, at vi ramte en runde uden kvindelige kunstnere.
Det overraskede mig til gengæld at se, hvilke sange med kvindelige kunstnere der nåede længst. Evergreenen ‘Smuk og dejlig’ blev slået ud allerede i tredje runde af ‘Matador’-temasangen. Natasjas ‘Gi’ mig Danmark tilbage’ nåede ikke længere end anden runde, hvor den mødte ‘Kender du det?’ (eller ‘Mona mona mona’ i folkemunde).
Den sang af en kvindelig kunstner, der kom længst, var til min store overraskelse Alberte Windings ‘Lyse nætter’ – den har altid været et hit, men det er som om, den først de seneste år for alvor er kommet i den danske kanon. Derefter var det Anne Linnets forventede ‘Tusind stykker’, der kom længst.
Mest overraskende var 16.-delsfinalernes med længder ældste sang opført af en kvinde, nemlig ‘Man binder os på mund og hånd’ af Liva Weel. Søs Fengers ‘Holder øje med dig’ nåede helt til 32.-delsfinalerne – længere end noget nummer af Lis Sørensen, Nanna Lüders, One Two, Lone Kellermann, Dodo & the Dodos, Ray Dee Ohh eller Grethe Ingmann. Rent kommercielt har Fenger langt større hits, men denne har tydeligvis rørt noget i folk.
Man behøver ikke at være barn for at sætte pris på børnemusik
Særligt én duel står stærkt i min hukommelse. Sods – bandet, der senere ville blive til Sort Sol – havde på papiret et stærkt kort med den skelsættende ‘Copenhagen’. Men sangen blev slået ud i tredje runde, da den mødte Nissebandens ‘Risengrød’.
Povl Kjøllers sang om at være så glad for ‘Min cykel’ slog tilsvarende Raveonettes-hittet ‘Heart of Stone’, Tøsedrengenes ‘Pas på dine blå øjne’ og Clara Sofies smukke electropop-sjæler ‘Når tiden går baglæns’. Kan du lide at ‘Bakke snagvendt’? Kaj og Andreas hyldest til omvendt ordstilling besejrede blandt andet C.V. Jørgensens ‘Det ganske lille band’.
Nannas temasang til ‘Busters verden’ var en af de 128 sange, der nåede allerlængst – én runde længere end Sebastians ‘Nana’, Vesterbro Ungdomsgårds ‘Kattejammer rock’, Otto Brandenburgs ‘Søren Banjomus’, Tom McEwans ‘Otto er et næsehorn’ og førnævnte ‘Bakke-snagvendtsang’.
Man skulle nærmest hedde Kim Larsen eller TV-2 for at vide sig sikker på at kunne besejre en børnesang (i hvert fald hvis den var fra 80’erne eller før, 00’ernes ellers udødelige MGP-vindere nåede ikke langt). Men måske er det netop, fordi mange generationer er vokset op med den samme børnemusik.