NEKROLOG. Da Fraads sidste år meldte ud, at de gik hvert til sit, gjorde særligt én ting det svært at trække stikket, fortalte de i et interview med Soundvenues Kristian Karl. Nemlig en Dropbox fyldt med uudgivet materiale, som de dengang ikke ville afsløre, om de ville udgive eller ej.
Nu har de finkæmmet mappen og samlet 11 sange, de syntes var værd at bringe frem til overfladen. De er at finde på mixtapet ‘Hard Drive Schlappers’, der dermed er den danske duos sidste udgivelse nogensinde. Nogle af sangene har end ikke titler og bærer i stedet datoer i titelfeltet – og man kan se, at opsamlingen spænder størstedelen af Fraads’ karriere.
Er nogle Fraads’ bedste sange nogensinde at finde på denne opsamling? Nej. Der gemmer sig hverken en ny ‘Sleight of Hand Pro’ eller ‘Heroppe’ på tracklisten, og i en pressemeddelelse erkender duoen også, at sangene ikke er færdige, men bare udgivet, som de nu engang lå i Dropbox-mappen.
Men selv på deres outtakes lyder Fraads som ingen andre i dansk musik. Det er noget ganske særegent, der bliver lagt i graven her, mærker man.
Uanset om det er den ømme guitarballade ‘Canyon’, der i omkvædet slår over i hiphoppede fraseringer og postpunkede backingvokaler, eller den nedbarberede synthbasker ‘Fuck jer allesammen’, hvor god rumklang på trommerne og en uvarslet messingblæser står over for en dyb, messende leadvokal og en fløjlsblød backingvokal, rummer ‘Hard Drive Schlappers’ sange, som kun Fraads ville lave.
Fraads har nemlig hele karrieren igennem skillet sig ud og gjort en dyd ud af at prøve ting af, som ingen andre i dansk musik – og især ikke nogen med så relativt stor popularitet – har været villige til.
Emorap man kan have det sjovt til
Duoen bestående af producer David Engelbrecht og vokalist Papa E – som dengang gik under kunstnernavnet Papa Erotic – brød igennem i sidste halvdel af 2010’erne, samtidig med at udenlandske stjerner som Lil Peep, Yung Lean og Bladee var ved at introducere verden til en form for hiphop, der var skrøbelig og indadskuende, men også druggy og tåget.
Denne emo- og cloudrap var der ikke mange andre i Danmark, der lod sig inspirere af. Dengang var gaderappen og dens afarter tidens helt store succes i dansk hiphop: Gilli, Kesi, Sivas og MellemFingaMuzik var for længst blevet superstjerner, og de tegnede dagsordenen for dansk mainstream-rap.
I undergrunden kunne man finde navne som de rowdy feststartere i 25/8 og Pizzagang, og de mere klassiske flowdiscipliner blev fornyet af særligt elektronisk orienterede skikkelser som Emil Kruse og Benal.
Men der var ikke mange, der var interesserede i de strømninger, Fraads søgte mod. Fraads tog emorappens tænksomhed og cloudrappens tågethed, men forenede det med et øre for popmelodier samt skæve, jazzede flows.
Andre danske emo-rappere var begyndt at dukke op i denne tid – som Lillebittebock. Men hvor han dyrkede tungsindet, var Fraads overraskende sprælske. Det var emorap, man kunne feste og danse til. Følelserne var tunge, men det var også legesygt. Når der bliver poppet piller på ‘Sku’ vi ta’ noget’, lyder det faktisk som om, de fører til en optur midt i al livsleden.
Men ‘Sku’ vi ta’ noget?’ pegede også på, at Fraads var interesserede i mere og andet end bare velskrevne sange og strømninger, som få danske navne udforskede. Sangen er nemlig også åbningsnummeret på en ep ved navn ‘Fryys’, der fortæller et helt lille narrativ om en hvileløs sjæl, der tager piller for derefter at gå amok som en ‘Farlig danser’ – for til sidst at falde sammen og skulle bæres i sikkerhed for sig selv og sin omverden.
Den konceptuelle popduo
En narrativ koncept-ep er ikke hverdagskost i dansk musik, men det fungerede fornemt for Fraads. Der var mere opmærksomhed omkring dem end nogensinde før. Deres første sang efter ep’en, den catchy ‘Døde i dine arme’, blev tilmed et gedigent P3-hit. Var de interesserede i at spinde guld på den formel, kunne de formentlig være endt som pålidelige hitmagere.
I stedet valgte de at lade 2020-debutalbummet ‘Fraaads’ være en kringlet, rockopera-værdig fantasyfortælling om en dragekvinde og en fiskemand. Ambitionsniveauet var ikke til at tage fejl af, og lyden var eklektisk som aldrig før. Engelbrechts programmerede hiphopbeats fik selskab af piano, elbas, guitar, akustiske trommer og tilmed cello og trompet. Der er et helt postrocket stykke på ‘Gir turen part. 2’. Intensiteten er svær at ryste af sig.
Jeg forestiller mig næsten, at nogen på P3 derefter må have siddet og tænkt »Åh nej! Kom vi til at give Ugens Uundgåelige til et par fucking nørder?«.
Herefter begyndte så småt at lægge hiphoppen på hylden. Melodierne fyldte allerede mere end rappen på ‘Fraaads’, men på 2023-opfølgeren ‘Mosquito’ er det eneste rendyrkede hiphopnummer deres samarbejde med Johnson.
Engelbrechts instrumentation blev også mere excentrisk. På ‘Forsigtig’ lader han sig inspirere af ‘Super Mario 64’-soundtracket. ‘In Your Dreams’ har nærmest ambient-teksturer. De facto-titelnummeret ‘Squito’ er bygget over en avantgardistisk drone-instrumentation, der lyder som en sværmende myg i samspil med manisk chanting. Det klinger mere af Björk anno ‘Medúlla’ end af noget, man kunne forestille sig opnå bred popularitet.
Den titulære myg var tiltænkt netop som et symbol på det midlertidige liv. På albumcoveret er myggen i gang med at suge det sidste liv ud af Fraads’ forstenede ansigt. Det føles næsten, som om de vidste, at dette skulle være deres sidste album, hvorfor de afprøvede så mange forskelligartede idéer. Det var i hvert fald et værdigt punktum. Deres evner som sangsmede gik perfekt op i en højere enhed med deres lyst til at prøve vilde ting af.
Fraads-exitten betyder heldigvis ikke, at de to musikere hver især stopper. Papa E har lanceret en solokarriere, hvor han for alvor vender tilbage til de hiphoppede rødder. Og helt uden nogen fanfare solodebuterede David Englebrecht så sent som i april, hvor han udgav ep’en ‘Memory Music’ under kunstnernavnet Dudde. Han virker totalt uinteresseret i pop-appeal, men klangfladerne, han udforsker, er ikke desto mindre gribende.
Et kapitel i dansk musik er slut, og om disse nye kapitler bliver lige så spændende, kan jeg ikke vide. Men jeg håber, at de hver især bevarer både eventyrlysten og den medfølgende succes. For hvis ikke, efterlader de et tomrum, som bliver utroligt svært for nogen andre at udfylde.
Mixtapet ‘Hard Drive Schlappers’ er ude nu.