Det kan ikke undgå at føles lidt som en slags skilsmissesamtale, da Fraads-medlemmerne David Engelbrecht og Papa E tropper op på Soundvenues kontor for at fortælle, hvorfor de går fra hinanden.
Stemningen er nostalgisk og følsom. Breakuppets alvor ligger og trykker i rummet, da vi sætter os for at tale om den store beslutning. Det faktum, at der snart ikke skal skrives flere kapitler på historien.
»Der ville have været et 10-års jubilæum inden længe«, siger Papa E. »Vores første single udkom i starten af 2015«. Men det bliver ikke til flere jubilæer for duoen.
David Engelbrecht kæmper stadig med at finde den rette tidsform: »Vi er … eller, vi var et godt sted, hvor vi er nu. Der er noget med at stoppe, mens legen er god, der er en reel ting. Mange karrierer fader langsomt ud, det vil vi ikke«.
Der bliver ingen langsom død for Fraads, men i stedet en brat afslutning på en fascinerende karriere. I det sidste årti har de udgivet ep’erne ’1000 knive’ og ’Fryys’ i henholdvis 2016 og 2018 samt albummene ’FRaaaDS’ og ’Mosquito’ i 2020 og 2023.
At det nu er slut kommer som lidt af et chok.
For det går, som Engelbrecht siger, egentlig virkelig godt. Så sent som i sidste måned landede den nye single ’Uhh Yeah’. Den 13. og 14. september holder duoen festivalen ’Portal to Party’ i Pumpehuset, der nu pludselig står som deres sidste koncerter i karrieren. Et breakup lå ikke i kortene.
Så hvad er der sket?
En skæbnesvanger dag på Amager
»Der er en konkret historie, der knytter sig til det«, forklarer David Engelbrecht, med hvad der bedst kan beskrives som at nostalgisk-drømmende lille smil.
»For nogle uger siden gik vi en tur på stranden på Amager, hvor Frederik (Papa E., red) bor. Vi var mødtes for at tale omkring noget lavpraktisk. Noget med, hvordan vi skal afvikle et show. Og så ved jeg ikke, om sol og måne bare stod rigtigt eller sådan noget. Der var en smuk solnedgang, og vi begyndte at tale om alt det, der har været«.
»Vi snakkede om, at vi snart er 10 år gamle som band. Om hvordan vi har lydt, og om hvordan vi har forandret os. Hver udgivelse har været et nyt eventyr. Så kiggede vi på hinanden, og sagde: Er det et tegn på, at vi skal stoppe med at kigge frem? Og i stedet sætte det fedeste punktum? Det var et chok for os«.
Papa E supplerer: »Det var en vild indsigt. Det var et epiphany-øjeblik. Det var ret særligt, at vi kunne se det på hinanden, uden at vi sagde det højt. Det var både et glædeligt øjeblik, men vi kunne også mærke tyngden af alvoren i det. Fraads har været vores livsgrundlag«.
Solnedgangspromenaden på Amager endte som en skæbnesvanger gåtur. Begge Fraads-medlemmer understreger, at beslutningen er uigenkaldelig – selvom der egentlig er planlagt både kommende arrangementer og udgivelser.
Frigørelse fra forventninger
»Der lå alle mulige forløb klar, og vores samarbejdspartnere har heller ikke været skidebegejstrede for vores beslutning«, fortæller David Engelbrecht. »Vi har både bookingbureau og pladeselskab, og de lægger normalt 10 år lange planer«.
»Der findes nok aldrig et godt tidspunkt til den her slags ting«, siger Papa E. »Men vi kiggede på hinanden og sagde: Det her er vores projekt. Vi bestemmer selv«.
Netop det med at bestemme selv føles som en grundlæggende motivation for at lægge Fraads i graven. Det musikalske parløb er, forklarer duoen, gået fra at være deres eget tomandsprojekt til at være et foretagende, hvor mange har en aktie.
»Det skal altid være vildere. Singlen skal streame mere, det hele skal ekspandere. Vi følte, vi lykkedes med alt, vi ville med Fraads, og alligevel var det aldrig nok«, siger Engelbrecht.
På den måde er breakuppet med Fraads også en slags frigørelse. »Det er vigtigt at holde fast i os selv«, siger Papa E. »Man kan hurtigt blive slynget rundt i musikbranchen. Det er vigtigt at mærke efter, hvad man selv har brug for«.
I dette tilfælde var David Engelbrecht og Papa E ikke i tvivl om, hvad de følte, da de mærkede efter. Fraads måtte lægges i graven.
En Dropbox fyldt med sange
Der er dog et brændende spørgsmål, som de fleste Fraads-fans nok vil have et svar på: Er det her virkelig slutningen? Er der ikke mere musik på vej overhovedet?
»Vi har en Dropbox fyldt med sange«, siger David Engelbrecht.
Men hvad skal der så ske med de her sange? Kommer de ud?
*larmende tavshed*
I tøver lidt?
David Engelbrecht: »Hvis man skal sætte et ordentligt punktum, er man nødt til at sige, det er slut med alt. Men jeg synes, det sværeste ved at stoppe er den Dropbox-mappe med musik«.
Papa E: »Det er den mappe der, som er rimelig fed. Men der er ingen planer efter den 14. september«.
David Engelbrecht: »Det må være et ægte stop nu, ellers vil det altid drive os til vanvid: Er vi nu sluttet ordentligt? Var vi ikke sluttet alligevel?«
Det virker alligevel, som om der er en lille chance for, at noget af musikken kommer ud. I virker ikke helt afklarede.
Papa E: »Du kan skrive, at der var en vis tøven. Og at der ikke er flere planer«.
Udover, at der er musik i gemmerne, er der jo også en festival i kalenderen. Den 13. og 14. september indtager duoen Pumpehuset med både danske og udenlandske gæster på programmet.
Egentligt hed festivalen ’Portal to Party’, men i dag bliver den omdøbt til ’Portal to Final Party’, og den er nu duoens store afskedsfestival, fortæller de.
»Det bliver vores sidste show«, siger David Engelbrecht. »Det glæder vi os til, som vi aldrig har glædet mig til et show før. Det bliver helt givet psyko-rørende at spille det hele for sidste gang«.
»Ik’ sig, hvad der skal ske«
Det er svært at koge en 10 år lang karrieren ned til enkelte øjeblikke, men nu, hvor Fraads meget snart er fortid, er det svært ikke at forsøge. Både David Engelbrecht og Papa E sidder tit og falder i nostalgiske staver.
»Jeg er trukket meget i den nostalgiske hat«, siger David Engelbrecht, da jeg spørger om hvilket moment, de især tænker på, når de tænker på Fraads. »Jeg kan lide at tænke på den første begyndelse. Da vi ikke vidste en skid om, hvordan man lavede noget som helst, men lærte det hele. Vi var en del af lydkollektivet Citadel, og det sammenhold tænker jeg stadig på«.
Papa E har vist også taget den nostalgiske hat med. Han tilføjer: »Det er rørende, når man mærker for første gang, at man kan lave musik. Man hører sin stemme for første gang og opdager, at man er ved at blive til en kunstner«.
Hans eget personlige Fraads-moment er dog fra bandets første show på Roskilde Festival.
»Det var et af de øjeblikke, hvor vi gik fra boys to men. Vi mærkede den tyngde, en koncert kan have. Vi kunne ikke spise noget i tre dage inden koncerten. Vi forstod, at det var nu, det gjalt«, siger Papa E.
»Jeg kan huske en særlig følelse inden sidste nummer, hvor jeg råbte højt til publikum, at jeg ikke ville ned fra scenen. Jeg ville bare gerne blive deroppe. Den følelse har aldrig været større end der«.
Nu står de to musikere altså uden fællesprojekt – uden »livsgrundlag«, som Papa E formulerede det. Hvad skal der ske?
»Min far har et atelier i sit hus i Svaneke«, siger Papa E. »Der skal jeg hen at male malerier. Det ser jeg frem til. Ellers ved jeg det ikke«.
»Jeg er sikker på, at der nok skal åbne sig nye døre«, siger David Engelbrecht. »Men lige nu er der no plans«.
»Det er som omkvædet i vores første sang«, siger Papa E, og citerer ’Balancen’:
»Jeg ved ikke engang, hvad jeg selv siger, seriøst
Jeg har ingen fucking ide
Læg mig ned, lad’ mig blive
Blive væk
Ikke gå ud af mig
For jeg er ikke nær noget
Ik’ sig, ik’ sig hvad, hvad der skal ske
Læg’ mig ned, lad mig blive
Min hårde hud er der«.