Fraads’ fantasyfortælling fungerer bedre som individuelle sange end som helstøbt værk
Det plotbaserede album: Et form for konceptalbum, der i mange år ganske reduktivt blev kaldt »rockopera«. Det er noget, de fleste musikere først vover at prøve kræfter med, når de allerede har vist, at de behersker album, der blot er en velsammenhængende serie af ikke direkte relaterede tracks.
Hiphopduoen Fraads kaster sig dog ud i disciplinen allerede med deres debutalbum, ‘Fraaads’. Albummet følger fortællingen om to forelskede unge mennesker: En mand og en kvinde, der bliver forvandlet til henholdsvis en fiskemand (med gæller og hud mellem fingrene) og en dragekvinde (med evnen til at flyve og spye ild).
Det kan virke vovet at albumdebutere med en så ambitiøs fortælling, men for Fraads er det egentlig ganske oplagt. Deres seneste ep, ‘Fryys’ fra 2019, var båret af et diskret, sammenhængende narrativ om en mand, der propper sig med stoffer og derefter opfører sig så uregerligt, at han er til fare for sine omgivelser.
Historien på ‘Fryys’ fungerede så intuitivt, at den var svær at misse. Så jeg var egentlig ikke bekymret for, at duoen ville have problemer med at formidle narrativet på ‘Fraaads’. Desværre må jeg anerkende, at historien er kluntet eksekveret – for eksempel skal vi helt frem til ottende track, ‘Dragekvinden’, før vi får den mindste indikation på, at kvinden har taget drageform – men herfra behandler historien hende som om, hun har været en dragekvinde lige så længe som manden har haft gæller.
Det står klart, at hele transformationen er en narkotisk hallucination, jævnfør åbningstracket ‘Gi mig noget stærkere’ – men det virker tilfældigt, at han netop er en fisk. Der er egentlig mange tematikker, denne transformation lægger op til: At være bundet til et fast sted, at savne en egentlig retning i livet og så videre. Men den lader desværre til kun at være udtryk for én ting: Drager og fisk er virkelig langt fra hinanden.
Problemet med den overordnede fortælling ender dog ikke med at ødelægge lytteoplevelsen synderligt. For heldigvis er Fraads i deres es, både hvad gælder lyd, sangskrivning og levering.
Den soniske palette er blevet udvidet med en masse musikere oven i David Engelbrechts vanligt velklingende trapproduktioner. Carlo Lauritsen fra Himmelrum bidrager med trompet og cello på en håndfuld tracks, og både piano, elbas, guitar og akustiske trommer dukker op i løbet af albummet, side om side med Engelbrechts elektroniske instrumentation.
Den organiske og elektroniske verden bliver smukt vævet sammen, så lyden bliver lige så følsom (eller for den sags skyld lige så intens) som sangene kræver. Numre som ‘Fiskemanden’ og ‘Gir turen pt. 2’ har ganske hektiske momenter og et epos, som få tidligere Fraads-tracks har kunnet prale af.
Hertil er der rigeligt med stærk sangskrivning. ‘Papa kommer tæt på’ kommer på blot tre minutter effektivt igennem længsel, tvivl, begær og mistillid, og ‘Hænderne og fingrene’ veksler så problemfrit mellem magtesløshed og hovmod, at det er svært at sige, hvor ét slutter og andet begynder.
Det hele bliver fornemt formidlet af vokalist Frederik Espersen, der efterhånden nærmest synger mere, end han rapper. Han kanaliserer skiftevis Young Thug, Lil Peep, Frank Ocean og Lord Siva, ofte med pludselige skift i løbet af ét nummer, og han forstår konsekvent at vælge den tilgang, der klæder nummeret bedst – men han lader altid sine personlige quirks skinne igennem.
Så selv om fortællingen måske ikke fungerer i sin helhed, er der altså en hel del at holde af på ‘Fraaads’.
Kort sagt:
‘Fraaads’ er et plotdrevet, melodisk hiphopalbum om en fiskemand på jagt efter en dragekvinde – og selv om fortællingen ikke helt fungerer som koncept, er der rigeligt med stærke tracks.