Popsensationen Annika annoncerer debutalbum – ude lige om lidt

Popsensationen Annika annoncerer debutalbum – ude lige om lidt
Annika. (Foto: Phie Stenbæk)

Da Annika blev booket til at åbne Orange Scene havde hun kun syv sange og et par fetaures på samvittigheden. Men det laver hun om på nu.

Den danske popsensation har således netop annonceret, at hendes debutalbum lander allerede i nat. Det skriver hun på Instagram, hvor hun også har delt albumcoveret, men ellers ikke giver anden information.

Det kommende album bliver Annikas første større udgivelse siden sidste års debut-ep ‘Nye tider’, der ifølge Soundvenues Sune Anderberg lignede begyndelsen på noget stort.

»Hør bare, hvordan hun spejler de knuste hjerter i en knust vokal. Den er analogt chopped med staccato melismer og en karakteristisk hæshed, der ikke bare understreger inspirationen fra Amy Winehouse, men også den meget direkte sårbarhed, som har gjort Annika til et TikTok-fænomen. Det er følelser lige i fjæset«, skrev han blandt andet.

Ud over åbningen af Orange Scene optræder Annika i næste uge i København, hvor hun spiller to udsolgte koncerter i Store Vega.

Se Instagram-opslaget herunder.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af