Bright Eyes på Roskilde Festival: Conor Oberst spillede, spyttede og sang, som gjaldt det hans liv
KONCERT. »Så er den billetpris fandme retfærdiggjort«, udbrød min sidemakker en tredjedel inde i Bright Eyes’ koncert på Avalon torsdag aften.
Om aftenens koncert alene var så mange penge værd, ved jeg ikke. Men lad os bare sige med det samme, at jeg efter aftenens triumftog af en koncert forstår begejstringen. For allerede kort inde i koncerten var der ingen tvivl om, at Conor Oberst og co. var kommet til Roskilde for at brænde scenen af.
Fra første indignerede strofe af ‘El Capitan’ fra sidste års glimrende album ‘Five Dice, All Threes’ til de sidste strofer af den alternative fællesskabshymne ‘One for You, One for Me’ sang han med en sammenbidt intensitet, der beviste, at han stadig har masser på hjerte, selvom han efterhånden er blevet en slags indiefolkens grand old man.
For gennem den medrivende koncert kom vi igennem både nostalgi og nyere sange, skramlede punk-vibes og følsom folk, fællessang og fandenivoldskhed. En veloplagt tour de force gennem Bright Eyes’ musikalske spændvidde ledet af en energibombe i Oberst, der spillede, spyttede og sang, som gjaldt det hans liv.
Der blev fræset igennem skramlede rockudgaver af sange som ‘Take It Easy (Love Nothing)’ og ‘Rainbow Overpass’. Der blev strakt hænder mod himlen på bandets selverklærede favoritsang om verdens ende, ‘Four Winds’. Og der var dømt fællesklap på ‘Shell Games’, hvor Oberst startede bag klaveret, inden han senere fløj rundt på scenen og gejlede publikum op.
Men der var også plads til det følsomme. Som en smuk udgave af ‘Poison Oak’ med skrigende pedalsteel og orgel i et flot klimaks.
Eller ‘First Day of My Life’, der blev leveret med den helt rette vokale skrøbelighed og dedikeret til enhver »håbløs romantiker« blandt publikum, »gud hjælpe dem«. (Bedømmer vi det på fællessangen, var hele teltet i øvrigt fyldt med håbløse Roskilde-romantikere i netop det øjeblik.)
På den måde fløj tiden afsted med den helt rette blanding af nostalgi, spilleglæde og utæmmet energi. Det eneste, man kunne have ønsket, var, at de havde spillet lidt længere, for da bandet sagde farvel og tak efter godt en time, var hverken jeg eller resten af publikum klar til at gøre det samme.
Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.