Trods gode takter ender ‘Battleborn’ som et letforglemmeligt skydetelt
‘Battleborn’ gør rigtig mange rigtige ting: Skøn stil, ditto humor, særegen tegnestil, højt tempo og rigeligt med strategiske elementer til at krydre det veludførte shooter-element.
Alligevel bliver det aldrig rigtig federe end meh, delvist pga. et par spiltekniske issues der endnu ikke er blevet adresseret, men i høj grad også fordi ‘Battleborn’ nødvendigvis skal måles op imod tidens anden hero shooter ‘Overwatch’.
Original hero shooter?
At plagiat er den største smiger er ingenlunde gået de kreative hoveder hos Gearbox Software (‘Borderlands’, ‘Brothers in Arms’, ‘Homeworld’ og ‘Duke Nukem Forever’ <3) forbi. ‘Battleborn’ er et skydespil à la ‘Counter Strike’ med karakterer ligesom ‘Team Fortress 2’, men med level ups som ‘League of Legends’ og en tegnestil som ‘Borderlands’. ‘Battleborn’ plukker lidt fra hele paletten.
‘Battleborn’ er en shooter hvor alle spiller forskellige karakterer med vidt forskellige evner. Karaktererne kan flyve, heale, skyde, være usynlige, bruge sværd, smide med miner eller andre ting fra det store bagkatalog af superhelte-agtige kræfter og personaer som efterhånden er at finde mange steder i spilverdenen. Rath er for eksempel en hurtig melee-baseret karakter som stormer rundt i banen og – nedlægger fjender med sin katana. Thorn nedlægger lydløst sine fjender på lang afstand med sin bue.
Mulighederne er mange, og fælles for dem alle er, at undervejs i kampene kan deres evner opgraderes og finjusteres i takt med, at man stiger i level. Ganske som man kender det fra ‘League of Legends’, ‘DoTA 2’, ‘Smite’ og alle de andre spil, der hitter eSports-listerne i øjeblikket. Opgraderingerne går efter enten/eller modellen hvor man for hvert level man stiger, må vælge f.eks. enten kraftigere håndgranater eller kortere nedetid på sin frysestråle.
Det hele er pakket ind i den velkendte cell-shadede (tegnefilms-agtige) stil som Gearbox mestrede undervejs i ‘Borderlands’-serien og som på Unreal 3-motoren fremstår lækkert og flydende. Den stilsikre grafik understøttes af et moderne og (måske lidt for) kækt musik- og dialog-lydtæppe.
Direkte til multiplayerdelen
Der er ikke nogen der køber en hero shooter eller multiplayer online battle arena-spil (MOBA) for at fedte rundt og spille mod computermodstandere. Man vil gerne tæve andre levende mennesker og det gerne med det samme. Alligevel indledes ‘Battleborn’ med en træg tutorial, hvor man spiller forskellige scenarier i gennem.
Den forcerede historie (red en afhopper fra “de onde”, frels universet fra superskurken, osv.) virker i bedste fald dum og i vejen, og trækker spillerne igennem den kun-obligatorisk-tilbage-i-halvfemserne-pinlige omgang “tryk her for at skyde og hér for at dukke dig” imens et par opgivende stemmeskuespillere laver deres bedste Marvel-efterligninger, men aldrig rigtig virker som om de tror på det.
Historie-delen fortsættes i øvrigt i den næste planlagte udvidelse. En udvidelse som uden tvivl kun har været efterspurgt på direktionsgangen hos udviklerne – ihvertfald ikke hos spillets fans.
Kampagnen kan gennemspilles med op til fire kammerater, men den når aldrig rigtig de højder, en god multiplayer-kamp kan. Det passer spilgenren simpelthen ikke til. Hvis man vil være et hæsblæsende multiplayer-spil fungerer en storladen og dramatisk kampagne ikke som underlægning, i hvert fald ikke for Gearbox lige her.
Multiplayer-delen er til gengæld rigtig fin: Der sker rigeligt i de velproportionerede baner, til at man hele tiden føles tæt på actionen og til at man aldrig rigtig tager opmærksomheden fra skærmen. Karakter-rollerne – angriber/forsvarer/hjælper – supplerer hinanden rigtig godt og det synes vigtigt at have lidt fra alle kategorier, for ikke at sakke bagud på pointtavlen.
Desværre føles mange af karaktererne ens, bare med forskellige våben. Det er synd at karakteren, der skyder med energikugler fra sine fire arme føles næsten identisk med den ultra-hardcore marinesoldat med sit maskingevær. Flere karakterers abilities fremstår heller ikke synligt effektive. Følelsen af at en raketkaster får 33 procent knockback eller lignende udebliver. De mange opgraderinger er fine nok – men alt for få af dem føles som om de reelt bidrager til ens effekt på slagmarken.
Hvad med Overwatch?
Bevares – det her er en anmeldelse af ‘Battleborn’ – og ‘Overwatch’ har som sådan ikke noget at gøre her. (‘Overwatch’ er Blizzards bud på en MOBA-shooter med forskellige karakterer i forskellige kategorier) Men som følge af den regulære udviklings-krig der har huseret de sidste 5-6 måneder, hvor screenshots fra den ene udvikler er blevet toppet med gameplay-videoer fra den anden, og hvor ‘Battleborn’s udgivelsesdato i starten af maj fik følgeskab af en fremrykket åben beta for ‘Overwatch’ (aggressiv markedsføring for the win), må ‘Battleborn’ afgive noget af sin suverænitet i indeværende anmeldelse. For efter en weekend i selskab med begge spil stod det klart, at hvis Battleborn vil stjæle en solid bid af markedsandelene, når begge spil er ude i fuldt format – skal der stjæles med arme og ben fra ‘Overwatch’.
Hvorom ‘Battleborn’ ingenlunde er et dårligt spil, så kan det til tider fremstå fladt, lidt for struktureret og nærmest kedeligt. Altsammen tvivlsomme kvaliteter man ville kunne tilgive i den første AAA-titel i en ny spilgenre – men når ‘Overwatch’ kommer ud på næsten samme tid uden halvt så mange børnesygdomme, så sættes det altså i perspektiv hvad ‘Battleborn’ kunne have været.
‘Battleborn’ bliver aldrig sådan helt vildt sjovt. Det kan svinge sig op på at være “fint nok”, men mangler den kaos og det format som Blizzard præsterer med ‘Overwatch’.
Det er en skam, for Gearbox Software kunne med ‘Battleborn’, have cementeret den genistreg af kaotiske skyde-scenarier som de begyndte at trække allerede i det første ‘Borderlands’. Skiftet til det nye multiplayer-fokuserede format viser sig dog desværre som for stor en mundfuld og man står tilbage med en ambitiøs, men dybest set ligegyldig og let forglemmelig, omgang skydetelt.
Godt
+ Lækker grafisk stil
+ Fint afvekslende karakterer
+ God oversættelse af MOBA-spillenes dynamik og gamemodes
Skidt
– Forceret og kedelig kampagne
– For lidt udvikling i opgraderingerne
– Bliver aldrig sådan rigtig sjovt.