Vi har nok alle undret os over, hvor emojis kommer fra, og hvordan udvalget bliver til. Nogle emojis er sværere at forstå, mens andre er så oplagte, at man slet ikke kan huske en tid inden man afsluttede hveranden besked med en pølse med øjne.
Emojis er brugt hyppigt på tværs af brugergrupper – i en så vid udstrækning at man taler om en overtagelse af den tekstlige kommunikation. Det nye fremvoksende emoji-sprog kræver ligesom talesproget løbende tilføjelser, hvorfor sortimentet udvides årligt. 2016 byder på version 9.0, og ser tilføjelsen af fan favourites som avocado-emoji, bacon-emoji og en længe ventet udgave af ¯\_(ツ)_/¯.
Det er dog ikke alle tilføjelser der er lige lette at gennemskue – nogle er direkte ubrugelige eller uigenkendelige i forhold til det, de skal symbolisere. Emojis er blevet brandet som et universelt sprog, men kulturelle forskelle sætter stadig barrierer for en global forståelse. Associationer er ikke nødvendigvis internationale og misforståelser kan hurtigt opstå, når man lader billeder stå i stedet for ord. Mange emojis er land-, kultur- eller religionspecifikke, så deres meninger er kun tilgængelige for et bestemt publikum.
Så hvem er det lige der beslutter, at vi skal have endnu en tog-emoji (der er seriøst ti + andre)? Det er i hvert fald ikke københavnere.
All hail Unicode
Kort sagt, er det Unicode-konsortiet der står for at udvælge og implementere nye emojis. Unicode er en nonprofit-organisation, der blev stiftet i 1991 i Californien af ingenører fra Xerox og Apple. Over årene er medlemskabet vokset betydeligt, og konsortiet tæller nu blandt andre IBM, Microsoft, Facebook, Google, Yahoo og Apple.
Unicode blev stiftet med det mål at gøre kode læseligt på tværs af platforme og sætte en ny standard for computersprog. I den forstand giver det også god mening, at det er Unicode-konsortiet der beslutter hvordan emojis skal udtrykkes og hvad de som udgangspunkt betyder. Det var dog ikke i Californien, at emojis først så dagens lys. De blev opfundet året inden Unicodes stiftelse, i Japan.
Det var det japanske telecom-firma Docomo der introducerede verdenen for emojis, som en afløser for tidligere tegnbaserede udtryk som kaomojis og emoticons. Emojis lettede forståelsen for en ellers flad tekstlig kommunikation – og de bidrager nu med humor og kontekst (sarkasme kan være svær at ramme med blot ord).
Den asiatiske indflydelse kan stadig mærkes i emoji-kataloget, der har en overrepræsentation af asiatiske madvarer og symboler, taget i betragtning det skal være en global udtryksform med universel appel. Det er dog ikke kun kulturelle specifikke emojis der kan vække forvirring. Unicode har udtalt at nye emojis udvælges på baggrund af, om der er et reelt kommunikativt behov: Et hul der skal fyldes. Og hvis motivet findes som udtryksform uden for emojiuniverset og dermed allerede er genkendelig for brugere, giver det da også god mening at digitalisere det.
Emoji: til hverdag og fest – og kommercielle kampagner
Det er måske problematisk, at Unicode sidder som den eneste og endegyldige beslutningstager for hvilke emojis der skal se dagens lys. Fordi Unicode er baseret på kode, er deres smileys lige så fundamentalt uforanderlige som dit tastaturs bogstaver og øvrige specialtegn (@ kommer altid til at ligne @, uanset om du kan li’ det eller ej.). Og fordi Unicode ikke er en app, der bare pumper billeder ud, har de heller ingen konkurrenter. Selvfølgelig kan man sende andre billeder til at stå i stedet for emojis, men med et dedikeret tastatur på iOS og Android er det ti gange lettere at vælge fra det forudbestemte katalog.
Det betyder dog ikke, at emojis ikke vækker kritik. Det gør de nemlig rigtig ofte. Om det så handler om at emojis ikke er etnisk repræsentative eller bare, at man nu har ventet MEGALÆNGE på den skide bacon-emoji, er der altid dem, der lufter deres meninger. Og det er ikke bare journalister og vrede Twitter-brugere: selskaber er også begyndt at gå i flæsket (seriøst, gi’ os den bacon!) på emoji.
Senest har Always søsat hashtagget #LikeAGirl, for at opfordre Unicode til at lave flere emojis, der viser kvinder i professionelle eller aktive beskæftigelser. Kritikken lyder, at de kvindelige emojis kun er iklædt i lyserødt og har travlt med at ordne hår og negle, mens de mandlige emojis både arbejder, cykler og surfer.
Det er dog ikke altid negativt, når emojis tages i brug. Fordi de små billeder er så udbredt og i rivende udvikling, bliver de ofte komiske indslag – særligt Late Night-værterne er vilde med dem. Stephen Colbert viser 1-sekunders film med emojis, mens Jimmy Kimmel opsummerer ‘Lemonade’ og den efterfølgende Becky-jagt med emojirækker. ‘Deadpool’ brugte emojis som markedsføringskampagne, mens Pornhub tog emojis under sin slibrige arm og genfortolkede emojis med sexbrillerne på.
Kort sagt: Unicode føder vores emojis, men ni ud af ti gange har de ikke i deres vildeste fantasi gjort sig klar på hvad offentligheden vil omforme dem til. Og det er netop det herlige og underfundige ved sprogets udvikling.
Så gå ud og lav dine egne kombinationer. Brug emojis på upassende måder, til hverdag og fest. Til at få dit budskab ud. Eller til at rickrolle. Linkmoji kan gøre et hvilket som helst link til en række klikbare emojis. Gør det! Dine venner har aldrig ikke brug for at høre Rick Astley.
Læs også: Stor emoji-revolution på vej: Snart kan du ændre hårfarver og køn efter behov