Analog snydekode: 3D-printer bruges for at fange dem alle

I sidste uge skete det: en mand fra Brooklyn #CaughtThemAll. Nu er spillere verdenen over ivrige efter at gå ham i hælene og tyer derfor til 3D-print.

Nick Johnson fangede i torsdags alle 142 Pokémon og måtte blandt andet involvere en Uber-chauffør for at hjælpe jagten på vej. Hvis du ikke har rede penge at bruge på en potentielt meget lang køretur er der heldigvis andre kreative løsninger.

Nu findes der nemlig iPhone-covers, der er designet til at hjælpe Pokémon GO-spillere fange pokémon. Det er essentielt børnebander, men i stedet for en bowlingkugle er det en pokéball man ruller.

Har man adgang til en 3D-printer kan man selv printe et case fra Jon Cleavers design gennem My Mini Factory. Alternativt kan man købe sig til en lignende model gennem Shapeways. Fælles for de to modeller er, at de er lavet en bred rille midt i den printede plastik, så man kan swipe sin pokéball på rette kurs, og forhåbentlig fange dem alle.

3D-print-bonanzaen stopper dog ikke ved de simple cases. En anden Pokémon GO-spiller har nemlig printet sit eget Pokédex med indbygget batteri. Designet er også her open source, så alle kan justere modellen og printe deres egen udgave. Med et 3D-printet Pokédex kan man både beskytte mobilen, leve sig ind i fantasien, og tage på længere pokéjagter uden at skulle hjem for at lade op.

Taget i betragtning at folk rent faktisk siger deres job op for at jagte Pokémon, er det ikke en overdrivelse at sige, at spillere er meget motiveret. Måske kan nogle af de 3D-printede hjælpemidler sikre en hurtig sejr – og derefter en tilbagevenden til normalitet. 

Læs også: Pokémon GO får et socialt ansigtsløft med chat og datingservice

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af