Så er den her: De nye iPhone 7-modeller kommer i to nye nuancer af sort

Så er den her: De nye iPhone 7-modeller kommer i to nye nuancer af sort

Det gik ganske som ventet: Apple har netop præsenteret den nye iPhone 7 og større model 7 Plus. Designet ligner det samme som iPhone 6 og 6S og Plus-modellerne, men hele vejen rundt er iPhone 7 blevet opdateret med bedre skærm, bedre ydeevne, stereohøjtalere og bedre kamera.

Som det er vanen tro med Apples nye produkter er der også banebrydende nyt under solen: De nye modeller bliver uden jackstik til hovedtelefoner. I stedet skal lyden i fremtiden komme fra trådløs teknologi eller fra hovedtelefoner med lightning-stik, der passer i iPhones opladerindgang. Med de nye modeller kommer der også et par earpods med Lightning-indgang. Derudover kommer der også en adapter med hver ny smartphone. Samtidig lancerede Apple AirPods, der er trådløse versioner af de ikoniske EarPods. De sælges separat.

Der er to nye farver at vælge imellem: En glossy jet black og black, foruden de gode, gamle kendinger guld, sølv og rosaguld.

Home-knappen har fået 3D Touch, som nogle kender fra skærmen på iPhone 6S Plus og de nye touchpads på MacBook Pro. Det betyder, at knappen kan mærke, hvor hårdt du trykker.

Derudover er begge nye modeller vand og støv-afvisende. Det vil sige, at du kan tage til Burning Man med den og falde i en pool uden smartphonen tager skade.

ASE-5
Nuancen Jet Black

Og som altid: iPhone 7 har det bedste kamera nogensinde i en iPhone: Bedre optisk billedstabilisering. 1,8 aperture. 12 MP sensor. 50 procent mere lys i blitzen, der rækker 50 procent længere. Bedre billedeprocessor. Hele pakken.

ASE-6
Apples to-linsesystem.

I iPhone 7 Plus er der to linser på bagsiden af to primære årsager: To linser giver dobbelt optisk zoom og også et meget bedre bedre digital zoom. Oven i hatten giver det baggrund sløring, så motivet står skarpere frem.

Kort sagt:

iPhone 7

Processor: A10 Fusion 64 bit-processor
Skærm: 4,7 tommer Retina HD (326 ppi)
Bagsidekamera: 12 MP kamera
Frontkamera: 7 MP
Hukommelse: 32 GB, 128 GB og 256 GB
Pris: Fra 5.799 kroner

iPhone 7 Plus

Processor: A10 Fusion 64 bit-processor
Skærm: 5,5 tommer Retina HD (401 ppi)
Bagsidekamera: 2 x 12 MP kamera
Frontkamera: 7 MP
Hukommelse: 32 GB, 128 GB og 256 GB
Pris: Fra 6.899 kroner

De nye iPhones kan forudbestilles fra på fredag den 9. september og lander i butikkerne allerede 16. september. Danmark er blandt de første 28 lande, der får æren af de nye modeller.

Læs også: Nintendo lancerer Mario-spil til iPhone: Helt nyt spil eksklusivt til iOS

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af