I går, lørdag den 25. juni, var det præcis 20 år siden, at Jay Z udgav sit debutalbum, ‘Reasonable Doubt’. Han har markeret jubilæet ved at udgive en dokumentarfilm, der under titlen ‘RD 20’ går tæt på tilblivelsen af det skelsættende album og belyser det aftryk, det har sat på rapperens og superstjernens karriere.
‘RD 20’ varer 35 minutter og indeholder eksklusive klip fra studiet samt fra det Brooklyn-baserede Barclay’s Center, hvor Jay Z’s basketballhold, Brooklyn Nets, holder til. Dokumentarfilmen byder desuden på interviews med en af grundlæggerne af Roc-A-Fella Records, Kareem “Biggs” Burke, rapperen Memphis Bleek, der startede ud som Jay Z’s protégé, og andre nøglepersoner i forbindelse med albummets tilblivelse.
En god forretningsmand, som han er, har Jay Z kun udgivet dokumentaren på Tidal. Hvis du ikke har en konto, kan du se en teaser fra Tidals Instagram nedenfor.
Læs også: Pusha T og Jay Z slår sig sammen på den nye single ‘Drug Dealers Anonymous’