Se den første fulde trailer til Avaz-brødrenes følelsesladede ’Kollision’ med Nikolaj Lie Kaas i front

Tidligere på måneden fik vi en kort, dialogløs teasertrailer for Avaz-brødrenes anden spillefilm ‘Kollision’, og nu er den første fulde trailer – inklusive replikker – så landet. Og alt tyder på, at der er lagt i ovnen til et følelsesladet melodrama om en familie på randen af opløsning.

Omdrejningspunktet er parret Leo (Nikolaj Lie Kaas) og Olivia (Cecilie Stenspil), som under tragiske omstændigheder gør deres niårige datter Liv (Karla Sigrid Wienberg Avaz) til kastebold mellem de to forældre. Udover Kaas og Stenspil medvirker en lang række store danske skuespillere, heriblandt Henning Jensen i rollen som Leos far, Tommy Kenter som Olivias far samt Bodil Jørgensen, Rasmus Bjerg og mange flere.

’Kollision’ er instrueret, skrevet og produceret af henholdsvis Mehdi Avaz, Milad Avaz og Misam Avaz. Brødrene debuterede med et andet melodrama, ’Mens vi lever’, som de lavede helt uden om støttesystemet for en slik, men alligevel fik stor succes med. En håndfuld skuespillerne fra brødrenes debut vender også tilbage i ’Kollision’, heriblandt Sebastian Jessen, Julie Christiansen, Nicolas Bro og Charlotte Munck.

’Kollision’ lander i biografen 31. oktober.

Læs også: TV 2 Zulu på vej med deres første dramaserie – med Sebastian og Andreas Jessen i narkokrig

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold