Bikstok ‘Uranium’

Bikstok ‘Uranium’
Pharfar, Blæs Bukki og Eaggerman sætter deres yngre dancehall-kolleger på plads.
Bikstok ‘Uranium’ - Uranium
5 6
Bikstok ‘Uranium’
'Uranium'

Ep, Mermaid/Sony

I den jamaicanske dancehall-kultur er soundclashes lige så gamle som musikken selv, og den musikalske kampsportsdisciplin har altid smittet af på det lyriske indhold hos reggaens iltre lillebror.

Soundclash-æstetikken har i den grad også smittet af på den danske dancehalls grand old men Bikstok, der på deres første længere udgivelse i ti år tager de yngre generationer, som de seneste år har præget hitlisterne, under kærlig behandling.

»Romerne har ringet, de vil ha’ deres stil igen«, bekendtgør Pharfar på ‘Tyveknægte’ fulgt op af Blæs Bukki, der er træt af, at »folk skummer fløde på at lyde li’som os«. Så er stilen lagt, og det kunne nemt blive pinefuldt på den der vrantne gammelmandsbrok-agtige måde, men heldigvis beviser samtlige ep’ens seks numre, at Stokken er revitaliseret og i 2015 kan byde på alt andet end gammel pot på nye piber.

Hverken Pharfar, Blæs Bukki eller Eaggerman har danderet den, siden ‘Over stok og sten’ udkom for ti år siden, men det virker som om, der alligevel er opstået et uopsætteligt behov for igen at udforske Bikstok-universet. Det er stadig befolket af romere, kyllinger og koner, men med et gennemgående tema, der gerne skulle gøre det åbenbart for alverden, at Bikstok er dancehallens danske mestre.

Pharfar leverer stadig charmerende lummer humor, og Blæs Bukkis særegne croon og bevidsthedsudvidende rimrækker funkler stadig som den smukkeste iskrystal. Eaggerman har derimod aldrig leveret en vildere og mere rowdy performance, end han gør på denne ep. »Mand er origenial« storskryder han på ‘Vildere end dem’, der bare er ét eksempel på det dybt karismatiske flow, Eaggerman har tillagt sig, og som ikke lader noget tilbage for de jamaicanske forbilleder.

Lyrisk set trækker Bikstok tråde tilbage til de gode gamle dage – tydeligst på ’80’eren’, hvor omkvædet kommer omkring både Chuck Norris, kassettebånd og Donkey Kong. Men det er også tydeligt, at ep’en rent musikalsk gerne skulle »kvase alle de andres digitale stil«, som Blæs rapper. Og det gør den. Stilen er gennemgående inspireret af den helt tidlige dubbede dancehall-lyd, hvor fuldfed bas er omdrejningspunktet. Den stil bliver så krydret med lækre diskrete, moderne indspark, hvilket får det samlede udtryk til at fremstå ret tidløst, og som altid, når Blæs Bukki er involveret, er det sprængfyldt med catchy melodier, der bør kaste et hit eller to af sig i årets løb.


Kort sagt:
Stokken er revitaliseret og byder i 2015 på alt andet end gammel pot på nye piber. Særligt Eaggerman har aldrig før lydt så ustyrlig og ekvilibristisk. Sammen med Pharfar og Blæs Bukki, og en lyd der trækker på tidlig dubbet dancehall, sætter han yngre generationer af danske lyddrenge eftertrykkeligt på plads.

Læs også: De her 12 album skal du høre i marts

Annonce
Sponsoreret indhold