Video: Danni Toma danser med sin indre dæmon til ‘Alle her er lykkelige’

Danni Tomas andet album ‘Grå’ udkom for en måneds tid siden, og videoen til singlen ‘Alle her er lykkelige’ er netop kommet ud. Her danser rapperen rundt for sig selv, mens der krydsklippes til en tatoveret, rygende herre, der må symbolisere Tomas indre dæmon.

Danni Toma er desuden blevet nomineret i to kategorier til næste års uddeling af de danske musikkritikeres pris, Steppeulven. Rapperen er nomineret i kategorierne ‘Årets tekstforfatter’ og ‘Årets album’ – sidstnævnte er netop blevet offentliggjort via en video på Steppeulvens Facebook-side, hvor Toma siger tak og kommer med kommentarer til albummets nominering. Tomas faste producer Noodle er også nomineret til ‘Årets producer’.

Se videoen på Facebook HER.

Sponsoreret indhold
Indrøm det. Du får ikke fikset din cykel.
Skift til et Swapfiets-abonnement og få en billig, lækker cykel, der er køreklar – hele tiden. Gå efter det blå forhjul, og læs mere her.
Swapfiets
Sponsoreret indhold