Stormzys formidable debutalbum er meget mere end grime

Stormzys formidable debutalbum er meget mere end grime
Foto: Gareth Cattermole/Getty Images
Stormzys formidable debutalbum er meget mere end grime - Gang Signs & Prayer
5 6
Stormzy
'Gang Signs & Prayer'

Album, Warner

»If you put all bias aside, Stormzy has to be Neo, he has to be«. Således falder ordene fra det indespærrede grime-ikon Crazy Titch på telefonintermezzoet af samme navn hen imod slutningen af Stormzys debutalbum ‘Gang Signs & Prayer’.

Med fremmelig filmlignelse til ’The Matrix’ udråber Titch Stormzy til den udvalgte redningsmand, hvis mageløse begavelse er det eneste håb – ikke til at salvere en simulacrum-verden, der svømmer i et binært talsystem, men til at ophøje grime-genren som helhed.

Om Stormzy rent faktisk lykkes med så stor en heltegerning er svært at afveje med tanke på det forbløffende faktum, at den engelske gadebarde blot sysler med rendyrket grime på under halvdelen af albummets 16 numre. Resten af tiden har han hænderne nede i lige dele subtil gospel, søndagsdoven r’n’b og snerten af grandios pop.

Selv om det for visse (læs: rendyrkede grime-hoveder) meget vel kan lyde som en recept på spoleret radiorytteri, der potentielt går både Kanye West og Chance the Rapper i gospel-bedene, skal man ikke tage fejl. ’Gang Signs & Prayer’ – hvis tveæggede titel i øvrigt skal forstås meget ordret – lyder ganske enkelt formidabelt fra ende til anden. Lunemæssigt slingrer albummet nemlig sublimt mellem det benhårde og fløjlsbløde uden på noget tidspunkt at miste syne af sig selv.

For grime-puristerne er der strategisk drysset amboltvægtige beton-bangers – såsom åbneren ’First Things First’ og den sakralt rungende singleforløber ’Big For Your Boots’ – ud over den timelange, helstøbte oplevelse. For alle andre – og her mener jeg virkelig alle andre – er der pittoreske sjælere og følelsesladede indrømmelser, der etablerer Stormzy som den menneskelige entitet, han til syvende og sidst er og altid har været.

Dermed ikke sagt, at han i denne omgang komplet eksilerer sin hårdføre roadman-persona. Den er i bedre behold end nogensinde før på eksempelvis ’Cold’s hjemsøgende frost, der synes at gå gennem både marv og ben. Det samme gælder den uregerlige ’Return of the Rucksack’, hvor gadepoetens stemmeleje er mindst lige så snerrende og dæmonisk som lyrikken er slagkraftigt bedyrende: »Stormz ain’t grime and Stormz ain’t clash, look, don’t be fooled ’cause the war thing, I love that«.

Annonce

De mundrette og alligevel bombastiske grime-skæringer er således en konstant påmindelse om, at Stormzy er født og opvokset med afsæt i betonblokken. Men han er i lige så høj grad fængslende af den grund, at han priser sig lykkelig over at være sluppet godt væk fra selvsamme.

Dette høres måske tydeligst i den tvedelte gospeltaksigelse ’Blinded By Your Grace, Pt. 1’ og ’Pt. 2’, hvor det sædvanligvis verbale artilleri udskiftes med dristig skønsang. Især sidstnævnte halvpart lyder fænomenal i sin orgeldrevne minimalisme og er et fabelagtigt bevis på, at introspektiv meditation altid vil bestå. Også ’21 Gun Salute’, albummets svar på en gademilitærisk afskedssang, imponerer.

Andre steder eksperimenteres der – særdeles fremgangsrigt – med elskovssyg klaver-r’n’b på det forsinkede kærlighedsbrev ’Cigarettes & Cush’, hvor der flettes fingre med Kehlani. Og på ’Don’t Cry For Me’ bydes man majestætisk orkestralpop båret af fantastiske strygere. Her brillerer landsmanden Raleigh Ritchie (der nok bedst kendes som Grey Worm fra ’Game of Thrones’) på omkvædet.

Selv på den himmelske synth-ode ’Velvet / Jenny Francis (Interlude)’, hvor Stormzys dicta synes svævende på en dunet lyserød sky, finder man et påskeæg i inddragelsen af radioværten Jenny Francis, hvis afsluttende overgang er et kækt tip med hatten til grime-genrens oprindelse i piratradiobundne DIY-vilkår.

Og sådan kunne man i grunden blive ved med at skamrose ’Gang Signs & Prayer’. For Stormzy slagter den hellige ko, der i grime længe har foreskrevet, at den BPM-glade attitudegenre udelukkende består af iskolde gaderovdyr, der ikke har noget på hjerte.

Hvis ikke denne debut cementerer, at grime i lige så stor stil kan være en flydende kategoriseringshybrid som dens genreslægtning, hiphoppen, er den som minimum et testamente på, at Stormzy er en nærmest sygeligt talentfuld artist, der er alt andet end ensporet.

Kongstanken bag ’Gang Signs & Prayer’ har været, at der er noget for alle og enhver. Og det er så absolut tilfældet.


Kort sagt:
’Gang Signs & Prayer’s titel skal forstås i ret så bogstavelig forstand, da albummets trackliste slingrer fuldstændig gnidningsløst mellem bryske bangers og personlige skæringer, hvor følelserne får frit spil. Der er langt fra tale om puristisk grime i dette første udspil fra Stormzy, men det ændrer ikke på den kendsgerning, at han under hele forløbet lyder aldeles formidabel.

Læs også: Stormzy leverer blændende cover af Kanye Wests ‘Ultralight Beam’ – se video