Coco O. er tilbage med dobbeltsinglen ‘Doleaqua’ – se videoen til ‘Bled for You’

Coco O. er tilbage med dobbeltsinglen ‘Doleaqua’ – se videoen til ‘Bled for You’
Coco O. (Foto: Katherine Mills Rymer)

Vi har ventet i spænding på at lære mere om, hvordan Coco O. lyder solo uden for Quadron-regi. Nu får vi endelig svaret i form af dobbeltsinglen ‘Dolceaqua’, der består af de to sange ‘Bled for You’ og ‘A Minor Detail’. Førstnævnte sang har desuden fået en minimalistisk musikvideo.

Quadrons popsoul er helt væk. I stedet har vi fået to meget intime, folkprægede tracks, hvor guitarens klangfarver er nærmest lige så meget i fokus som Coco O.’s meget ømme, nærværende stemme.

Coco siger selv om dobbeltsinglen i en pressemeddelelse: »Med mine nye sange valgte jeg at søge tilbage til min styrke – min stemme og en simpel tilgang til kompositionerne. Det føles som det rigtige og mest ærlige for mig«.

Dolceaqua er navnet på en middelalderby i Italien, hvor Coco O. mødte sin daværende kæreste. De to gik fra hinanden i vinters, og man kan godt mærke, at dette har påvirket hendes musikalske univers. Man kan endnu lettere mærke, at hun har lavet musik med August Rosenbaum og CTM, hvis soniske udtryk hun øjensynligt læner sig mere op ad end Quadrons.

Læs også: Coco O. annoncerer to sjældne solokoncerter i fornemme rammer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af