YNW Melly erklærer sig uskyldig i dobbeltmord på crewkolleger

YNW Melly erklærer sig uskyldig i dobbeltmord på crewkolleger
YNW Melly. (Foto: Jerritt Clark/Getty Images)

YNW Melly blev 13. februar anholdt for dobbeltmordet på rapperne YNW Sakchaser og YNW Juvy. Han har nu erklæret sig uskyldig i retten. Det rapporterer XXL og har Pitchfork fået bekræftet af advokatkontoret i Broward County, Florida.

Rapperen fra Florida med det borgerlige navn Jamell Demons står anklaget for to gange overlagt drab på de to rappere fra hans eget crew, der i oktober sidste år blev myrdet – Sakchaser var 21 år gammel, Juvy blot 19 år gammel. En anden crewkollega, YNW Bortlen aka Cortlen Henry, er også anklaget i sagen, men han skal først for retten 11. marts.

Ifølge det lokale politi i Miramar skød og dræbte Melly sine to kollegaer 26. oktober i South Florida, som er området omkring Miami. Herefter forsøgte han og Bortlen angiveligt at få det til at se ud som om, der var sket et drive-by-skyderi, hvorefter Bortlen kørte de to livløse rappere på skadestuen. Melly udtrykte i dagene efter sorg over vennernes død.

YNW Melly udgav tilbage i januar mixtapet ‘We All Shine’, der blandt andet indeholdt Kanye West-samarbejdet ‘Mixed Personality’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af