Japandroids – 115 decibels knytnævekamp

»The battle for Copenhagen has begun!« Der var ingen tvivl om Japandroids’ intentioner tirsdag aften, og efter ’The Boys Are Leaving Town’ leverede koncertens første mavepuster, og ’Adrenaline Nightshift’ den næste, mente Brian King da også, at det var på tide at vise kulør. Og herfra gik det. Seks strenge, et sæt trommer og to stemmebånd. Mere skulle der ikke til for at sende den ene knytnæve af lyd efter den anden i mellemgulvet på Pumpehusets publikum.

Desværre var Kings stemmebånd tour-træt. Han havde fra start store problemer med at levere de korrekte toner, og selvom duoens garagerock ikke lægger op til de store sangudfoldelser, afvæbnede det noget af aggressiviteten. Ved scenekanten syntes publikum dog ikke at have noget problem med den manglende sangform, og da King under tredje nummer spyttede gloserne »Hearts from hell collide«, var folk i moshpit-lignende tilstand.

Læs anmeldelse: Japandroids ‘Celebration Rock’

Stikkerne kom hele trommesættet rundt på hvert eneste nummer, mens guitaren sendte en hær af hvæsende riff mod øregangene. Det var rock, som det skal leveres – med headbanging, 115 decibel og et tempo, der kunne løbe fra et tog. Variation var der ikke meget af, så de støjindpakkede guitar- og trommesoloer var så meget desto mere kærkomne.

Takket være trommeslager David Prowses vokal og Kings præcist leverede riff blev ’Rockers East Vancouver’ aftenens højdepunkt. Slagets styrende vokal var dog et gennemgående problem, så med risiko for at få en arrig moshpit efter mig, vil jeg alligevel vove pelsen og påstå, at Japandroids kun lige akkurat vandt kampen om København.