’Living Is Easy with Eyes Closed’
Superromantikeren Terrence Malick beskrev i et af sine eneste interviews nostalgi på film som en følelse, der er så stærk, at den kan drukne alt andet. Spanske David Trueba har med garanti ikke drukket af Malicks Kool Aid, for han beviser med sin nyeste film, road trip-historien ’Living Is Easy with Eyes Closed’, at selv den tykkeste nostalgi-fernis ikke kan kvæle en fortælling med et solidt manuskript og seværdigt skuespil.
Der bliver ellers gået godt til de hvinende søde makroner fra filmens åbningsøjeblikke, hvor en lifligt klimtende guitar sat til grynede arkivoptagelser slår plottet an: Året er 1966, og John Lennon er i den spanske Almería-provins for at indspille ’How I Won the War’. En dagsrejse derfra bruger den inkarnerede Beatles-fan og engelsklærer, Antonio (Javier Cámara), Lennons tekster i stedet for revselsesretten til at inspirere sine elever.
I pastelfarvede sommerbilleder ser vi Antonio tage sin lille bil ud i den solgule ørken for at opspore filmholdet og sit idol. På vejen møder han den unge, gravide og smukke Belén (Natalia de Molina), der er flygtet fra det kloster, hendes mor har sendt hende på. Derudover møder han teenagedrengen Juanjo (Francesc Colomer), der er løbet hjemmefra på grund af sin bryske far, som er politimand for Franco og tvinger ham til at klippe sit hår.
De tre umage venners rejse bliver ikke overraskende en milepæl, hvor alle lærer en livslektie eller to. Der er med andre ord tale om en af den slags opbyggeligt nostalgiske film, som er enormt svære at lave gode. Når der på trods af de gyldenbrændte farver og en overflod af venlige karakterer alligevel ikke går helt Werthers Echte i den, er det på grund af et manuskript uden overflødigt fedt iblandet eminent skuespil.
47-årige Javier Cámara har tidligere brilleret med elskelige og småuhyggelige karakterer i Almodóvars film. Her giver han quirky, sært aseksuel og i sidste ende menneskelig kant til, hvad der kunne have været en kønsløs rolle som voksenven. Og han får fornemt modspil fra filmens unge hovedpersoner, der med masser af uskyld og udstråling forelsker sig troværdigt og uden besvær.
Hvis man skal sammenligne ’Living Is Easy with Eyes Closed’ med noget, ligger den et sted mellem ’Drømmen’ og ’Little Miss Sunshine’ i tone og tematik. Der er ikke meget på spil kunstnerisk, men det er vanskeligt ikke at falde for karaktererne og en solid historie, som er fortalt med så fjerlet selvfølgelighed.
Kort sagt:
En skolelærer i 60’ernes Franco-Spanien drager på roadtrip med to unge og umage rejsekammerater for at møde sit idol, John Lennon. Det er lige så hvinende sødt, som det lyder, men den spanske prisvinder er umulig at hade takket være sin indfølte humor og et skarpt tegnet menneskeligt drama.