Tre navne kunne lørdag aften tage to priser med hjem fra Steppeulven – den årlige prisuddeling, der arrangeres af de danske dagblades musikkritikere.
Mø snuppede prisen for Årets album, mens hun sammen med makkeren Ronni Vindahl også fik statuetten for Årets komponist. Broken Twin (billedet) vandt for Årets vokalist og Årets håb, mens Spids Nøgenhat tog Årets livenavn og Årets orkester. Herudover blev priserne spredt godt ud – blandt andet vandt The Minds of 99 for Årets sang med ‘Det er Knud som er død’.
Læs også: Breakin’ Sound 2015: De syv mest lovende danske navne
Showet blev afholdt i Bremen Teater og bød på liveoptrædener fra blandt andre Karl William, Lower, Broken Twin og The Minds of 99.
Årets musiker: Maggie Björklund
Årets vokalist: Majke Voss Romme alias Broken Twin
Årets livenavn: Spids Nøgenhat
Årets tekstforfatter: Niels Skousen
Årets sang: The Minds of 99: ’Det er Knud som er død’
Årets orkester: Spids Nøgenhat
Årets håb: Broken Twin
Årets komponist: Karen Marie Ørsted/Ronni Vindahl (Mø)
Årets producer: Rune Rask, Suspekt
Årets album: Mø ‘No Mythologies Left to Follow’
Årets Pionerpris: Steppeulvene