Palace Skateboards’ frontfigur Lev Tanju har afsløret, at mærket åbner butik i London den 25. april. Og for at kunne åbne en tøjbutik, kræves der tøj. Så der hænger mid-season-kollektion klar, når butikken åbner – og den distribueres også ud til forhandlere verden over.
Meget i tråd med Palace Skateboards’ samarbejde med adidas Originals er kollektionen designet til gaden med en sporty 90’er-æstetik.
Tracksuits, jersey med logoer, vasket denim, hvid og stærke farver samt prints udgør kernen – men læg også særligt mærke til, at der er blevet plads til et par preppy loafers i kollektionen.
Det er endnu uvist, hvornår kollektionen lander online, men hold dig opdateret hos End Clothing, hvis du ikke er på vej til London dette forår.
Læs også: Her er de otte stærkeste skateboard-brands i modebilledet